Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ulykken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
tschekhof :
med Magt havde tilkæmpet sig, saa bråt, at hun næppe
var i Stand til at sige Goddag til ham. Handes Mand,
der var dygtig sulten, rettede et vældigt Angreb paa
Kjødpølsen, inden hun endnu havde faaet Tid til at
anrette Suppen, og hans Tyggeredskaber arbejdede saa
ivrigt, at han flere Gange tog Tilløb til at smaske.
«Du store Gud!» tænkte hun. «Jeg elsker og
agter ham . . . men hvorfor spiser han dog paa denne
modbydelige Maade?»
Hendes Tanker vare i den samme Uorden og
Forvirring som hendes Følelser. Hun gjorde sig Umage
for slet ikke at tænke paa, hvad der var hændet om
Formiddagen, men jo mere hun bestræbte sig derfor,
desto tydeligere fremstillede Iljin sig for hendes
Bevidsthed. Hun blev efterhaanden saa nervøs, at hun
bildte sig ind, at hendes Mand maatte kunne mærke,
at der var noget i Vejen med hende, og hun besluttede
derfor at komme ham i Forkjøbet ved selv at fortælle
ham det hele.
«Hør, jeg maa tale med dig, Andrej!» sagde hun,
da han lagde sig paa Sofaen for at tage sin sædvanlige
Eftermiddagslur.
«Naa, hvad vil du mig?» brummede han i en
søvnig Tone.
«Vi maa tage bort herfra.»
«Hm — hvorhen? Det er da for tidligt at flytte
ind til Byen.»
«Nej, men kunde vi ikke gjøre en lille Rejse
sammen?»
«En Rejse ...» sagde han og gabede. «Ja, det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
