Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ulykken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mit liv og andre fortællinger. 243
kunde jo være ganske morsomt, men hvor skal jeg
skaffe Pengene fra? Og hvem skal besørge mine
Forretninger saa længe? — Kjeder du dig, kan du jo
gjøre en lille Sviptur paa egen Haand.»
Sofie Petrovna var lige ved at gaa ind paa dette
Forslag, men da hun kom paa Tanke om, at lljin
sikkert vilde benytte sig af denne Lejlighed til at tage
afsted med samme Tog og i samme Kupé som hun,
betænkte hun sig og sagde:
«Nej, alene rejser jeg ikke. — Du maa tage
med mig.»
«Aa, hvad er det nu for en Idé!» sukkede han.
«Du maa virkelig ikke forlange Urimeligheder!»
«Ja, jeg faar ham nok med,» tænkte hun, «og
naar vi først er kommen afsted, saa fortæller jeg ham
det hele.»
Efter at hun saaledes havde taget den Beslutning
at rejse, følte hun sig uden for al Fare; hendes Sind
kom efterhaanden i Ligevægt, og hun tænkte med en
vis Ro paa, hvad der var forefaldet. Hun satte sig
hen til Vinduet og saa’ ud efter dem, der gik forbi,
og Tanken om, hvor rigtigt hun havde baaret sig ad,
og hvor snildt hun havde afværget Faren, fyldte hendes
Sind med en stille Glæde. Andre Kvinder vilde maaske
i hendes Sted have bukket under for Fristelsen, men
hun havde ligefrem lidt vecl at skulle høre paa Iljins
Kjærlighedserklæringer, og nu gik det endogsaa saa
vidt, at hun flygtede for at undgaa en Fare, som
maaske slet ikke existerede.
Da Mørket begyndte at falde paa,, indfandt de
16*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
