Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ulykken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
tschekhof :
sædvanlige Søndagsgjæster sig, og som altid satte
Herrerne sig hen til Spillebordene, medens Damerne
lagde Beslag paa Dagligstuen. Hjin, der kom senere
end de andre, var bleg og saa’ yderst nedslaaet ud.
Saa snart han havde hilst paa Vært og Værtinde,
satte han sig hen i Sofaen, og dér sad han saa hele
Aftenen uden at deltage i Samtalen. Sofie Petrovna,
der saa’, hvor nedtrykt han var, havde paa en vis
Maade ondt af ham, men Bevidstheden om, at han
elskede hende og led dybt derved, fyldte hendes Sjæl
med Triumf. Hun følte sin Ungdom, sin Skjønhed
og sin Utilgængelighed, og det virkede saa stimulerende
paa hende, at hun lo og spøgte hele Aftenen, men hun
havde dog enkelte Øjeblikke en Følelse af, at hendes
Munterhed ikke var ganske naturlig, og det virkede
som et lille Tryk inderst inde.
Lidt før Midnat gik Gjæsterne, og lljin var den
sidste. Sofie Petrovna fik saa den dristige Idé at følge
ham til det nederste Trin af Terrassen. Hun vilde
meddele ham, at hun rejste sammen med sin Mand,
for at se, hvad Virkning denne Efterretning gjorde
paa ham. Maanen skjulte sig bag Skyerne, men det
var dog saa lyst, at hun kunde se, at han var død
bleg, og at hans Læber skjælvede.
«Sofie . . . elskede Sofie!» hviskede han, lige som
hun skulde til at give ham Meddelelsen, og i det
Anfald af Ømhed, som nu fulgte, overvældede han hende
med en hel Syndflod af kjærlige og indsmigrende Ord.
Pludselig og ganske uventet lagde han sin Arm om
hendes Liv og trykkede hende tæt ind til sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
