Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ulykken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mit liv og andre fortællinger., 245
«Sofie . . . dyrebare, elskede Sofie!» hviskede han
igjen og kyssede hendes Hals lige under
Nakkekrøllerne. «Vær nu oprigtig! . . . Følg mig!»
Hun rev sig løs og løftede Hovedet for ret at
lade sin Vrede og sin Indignation bryde løs over ham,
men hun fik kun sagt de ganske almindelige Ord:
«De er gal — vanvittig!»
«Koml Følg mig!» vedblev Iljin. «1
Formiddags, da vi sad paa Bænken, gik det op for mig, at
De lige saa lidt som jeg formaar at bekæmpe Deres
Følelser. De elsker mig — nægt det ikke!» Hun
vilde forlade ham, men han greb hendes Haand og
tilføjede: «.Ja, giver De ikke efter i Dag, saa gjør De
det i Morgen; jeg véd, at det en Gang vil komme
saaledes. Hvad skal denne Trækken i Langdrag til?
Kjære, elskede Sofie, Dommen er falden, hvorfor saa
forhale dens Udførelse? Hvorfor bedrage og skuffe
sig selv?»
Hun rev sig løs og ilede hjem. Saa snart hun
kom ind i Dagligstuen, sank hun om paa en Stol, for
hun var saa betagen, at hun ikke kunde støtte paa
Benene. Hendes Samvittighed tilhviskede hende nu,
at hun havde opført sig rigtig letsindigt denne Aften,
og at hun aldrig burde have fulgt Iljin ud paa
Terrassen. Hun sad en halv Time fuldstændig ubevægelig
og stadig med Iljin i Tankerne, og derpaa vaklede
hun ind i Sovekammeret. Hendes Mand laa allerede
i sin Seng, og saa vidt hun kunde se, sov han
blideligt. Hun satte sig hen til det aabne Vindue og prøvede
paa at kæmpe mod den Fjende, der truede hendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
