Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En urolig Gjæst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mit liv og andre fortællinger.,
283
der ikke ret mange — de fleste er Skjælmer og
Ild-gjerningsmænd. »
«Hvorfor kigger du saadan paa mig? — Er du
bange for mig?»
«Nej, hvor falder det dig ind? Du gjorde jo
Korsets Tegn og bøjede dig for Kristi Billede, saa saare
jeg havde sluppet clig ind. Og du kan ogsaa godt
faa et Stykke tørt Brød. Ja, for andet har jeg ikke.
Jeg er fattig og kan ikke engang unde mig selv et
Glas The.»
I det samme hørtes der en Knurren inde under
Bænken, og strax efter lød der en hæs Hvæsen.
Ar-temij begyndte at ryste, trak Benene op under sig og
saa’ spørgende hen til sin Sidemand.
«Aa, det er min Hund, der ikke kan forliges med
din Kat,» sagde denne. Naa, kan I enes, I Djævle 1»
raabte han ind under Bænken. «Læg sig, Kvik! Ellers
vanker der! Den er ellers slem mager den Kat, du
holder, ikke stort andet end Skind og Ben.»
«Ja, det er Alderen, der gjør det; jeg venter hver
Dag, at hun skal krepere. — Naa, saa du er altsaa
fra Vjasofka?»
«Du giver den ikke nok at æde! Glem ikke, at
Dyrene er levende Skabninger ligesom vi, og at vi skal
være gode imod dem.»
«Det er en rigtig Syndens By, Vjasofka,» vedblev
Artemij, der lod, som om han ikke hørte den anden.
«To Gange i det sidste Aar er der bleven gjort
Indbrud i Kirken, At tænke sig, at nogen kan gaa hen
og stjæle i Guds Hus — røve de Ejendele, som høre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
