- Project Runeberg -  Mit Liv og andre Fortællinger /
308

(1899) [MARC] Author: Anton Tjechov Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Praktisk Tidsregning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skuespillere og Sangere til os, men nu maa vi nøjes
med Taskenspillere og Lirekassemænd. Nej, vi lever
i en komplet Udørken! Og kan Deres Excellense ikke
huske den store italienske Tragiker — ham, den høje,
smukke Mand med de spillende brune Øjne — hvad
Pokker var det nu, han hed? — Aa, nu har jeg det:
Luigi Ernesto de Ruggiero. — Ja, det var et
vidunderligt Talent! Og saa havde han en Stemme saa
stærk, at hele Teatret rystede, naar han blot lukkede
Munden op. Anjuta interesserede sig meget for ham;
hun udvirkede, at han fik Lov til at benytte Teatret,
og til Gjengjæld lærte han hende baade Deklamation
og Mimik. En prægtig Mand i alle Henseender! Jeg
husker ham ganske tydeligt, skjønt det nu snart kan
være tolv Aar siden han var her. — Nej, vist ej, det
er jo ikke tolv, men ti Aar siden. Anjuta, hvor
gammel er Nina?»

«Hun bliver ti Aar til September,» svarede Fruen
inde fra Kabinettet. «Men hvorfor spørger du om det?»

«Aa, ikke for noget. — Naa, og de virkelig gode
Sangere drog heller ikke vor By forbi. Kan De huske
Tenoren Priliptschin? Han var det, man kalder en
Sanger af Guds Naade, og saa havde han et
glimrende Teaterydre: lange, lyse Krøller, et udtryksfuldt
Ansigt og en smuk Profil. Og hans Stemme, den var
blød, kraftig og fyldig — med lidt for meget Smør
efter min Mening, men det laa vel i, at han havde
faaet sin Uddannelse hos Tamberlick[1]. Anjuta og


[1] Berømt italiensk Sanger. Siden 1867 levede han i
Madrid og gav Undervisning i Sang.         O. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:19:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/camitliv/0314.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free