Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rothe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rothe — Rothkirck. 531
Rothe, Waldemar Henril4^ (1777—1857) var først
Præst til Helsinge og Valdbye i Sjælland, blev 1818 Præst
ved Vartou, 1822 Capellan og 1830 Sognepræst ved
Trinitatis Kirke i Khvn.
*2456. Brb. en face t. Venstre, i Ornat med Pibekrave, dec. med
Ridderkorset. 5" 6"’ h. W. Marstrand pinx. 1853. L W.
Tegner & Kittendorffs lith. Inst. I Facsimile: W. H. Rothe.
Rothkircl4, Wentæel, (1597—1655) til Krogsgaard, Kong
Chr. 4des Staldmester, Befalingsmand over Antvorskov og
Sæbygaards Lehn. Det var denne Adelsmand, der tilligemed
Malte Sehested til Ryhauge frelste Chr. 4de i Slaget ved
Lutter am Barenberge 1626.
*2457. Halv Figur en face t. Venstre, i en oval Ramme ophængt foran
et Drapperie. Han har langt Haar, Overskjæg og spidst
Hageskjæg, holder Commandostaven i høire Haand, og bærer over
den tilknappede Kjole en Ringkrave, hvorover den glatte
Halskrave falder ned. Paa Brystet har han Elephanten i et Baand.
Bagved ham sees en Klippe, og fra en Sky der aabner sig
over Rammen farer den Hellig-Aand ned over ham. Tilvenstre
i Baggrunden knæler han i Bøn til Herren, imedens en Engel
holder Udødelighedens Krone over ham. Paa hver Side af
Rammen sees fire allegoriske Medaillons, nedenunder den
hænger Elephanten i et bredt Baand og over den sidder en
Ugle. Paa Consolen under Rammen ligge militaire Attributer,
og paa dens Forside sees 16 Ahner, imellem hvilke er ophængt
en Cartouche med følgende Vers:
Guds aand i gandske leffnet from
Mig haffner førdt, ded himmels hiem
At ieg ved døden naade.
Jeg lydig var mod herrens bud
Min Troe oc haab var fast til Gud
leg Ræt oc skel loed raade.
I Krig er seet Mandhaftigt Moed,
leg torde voffve liff oc bloed,
leg var oc Klog i sinde.
Tolmoedighed holdt mig da fast,
At tro oc haab bleff ej forkast,
Men at ieg kunde vinde.
Der Sorrig kom (thi fra mig hen
Ved Døeden gick min bedste ven)
Der Siigdom giorde smerte.
Omsider greb mig an den Døed,
Der mig anklemte Døedsens nøed,
Var lesus i mit hierte.
Jeg staar op aff dend mørcke graff,
Thi Gud mig liffuet giffver.
Med Soet og Døed, som giorde nøed,
Mit foedtrin Sorrig bliffver.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
