Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
Ja, stoltere Beliggenhed kunde et Digterhjem vei
ikke have.
Et Vartburg paa Højden, en Ørnerede, fjernt fra
Verden . . . med det lange Udsyn, den friske Luft,
den vide Synskreds.
— Og Juni gaar ind.
I en Kløft ligger endnu en enkelt smeltende
Snedrive, et Baghold af Vinteren, en Vagtpost, den har
glemt, men som ingen agter paa.
For Vaaren holder nu ad alle Veje sit
Sejrs-indtog, hilst af Blomster og Jubel.
Alle Fosser og Bække svulmer og synger, som
vilde de overdøve Fuglesangen og ene have Lov at
hilse Vaaren.
Hægebærtræerne staar i deres blomsterdryssende
Pragt med de hvide hængende Klaser, der dufter
ind i Husene.
De unge Birke rækker Grenene i Vejret med
det fine Løv som unge Piger, hvis hvide Arme
løfter Vaarens Herlighed højt i Solen. Og Granerne
slaar af Glæde ud i lyse Skud. De vilde
Skovjordbær blomstrer paa Skraaningerne, og langs
Bækkens Bredder straaler de gule Kabbelejer og
blaa Forglemmigejer.
Grønnere og grønnere bliver Marken og Engene
og de skovklædte Lider.
Det var, som hele Naturen klædte sig i
Festskrud for at hilse ham velkommen, der havde
forherliget alt dette.
— Dag efter Dag sidder jeg ved mit Arbejdsbord.
Uden for mit Vindu stod en vældig Gran.
Hvor stærk og stolt den knejste, trodsende Vin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
