Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
,Jo, hun sagde: „Bjørnson er dér, hvor det
brænder!ttU
Da smilede Sønnen.
Og over Bjørnsons Ansigt gik dette straalende
Glimt, der gjorde ham dobbelt smuk, dette
Forstaaelsens Lys, der gjorde hans dybe,
gennemtrængende Øjne saa milde og glade.
Ved hans Side vandrede jeg nu frem ad Vejen.
Da mødte vi Landposten, der kom kørende i
sin lille Enspænder.
Den gamle Mand, med det lange, hvide Skæg,
lignede aldeles Julemanden — som han dér kom
kørende med sine Pakker og Breve.
Han standsede straks Hesten, rakte Haanden ud
og ønskede Bjørnson velkommen hjem.
„Men du bliver jo yngre Aar for Aar!" siger
Bjørnson.
„End du da — du bliver jo aldrig gammel!"
Nu møder vi en Flok af Heste og Køer, der
drager til Sæters.
Bjørnson ser længe efter dette Tog.
„Vil De tro det," siger han, „at Livet paa Sæteren,
den vanskelige Færd paa Klipperne øger Dyrenes
Intelligens!"
Saa gaar vi op gennem Birkealléen, hans staaende
Livvagt, der ikke trænger til Afløsning.
Og jeg glemmer næsten at høre, hvad han siger,
for at se paa hans Skikkelse. Jeg er kun fyldt af
den Tanke, at jeg virkelig gaar ved Siden af min
Barndoms og Ungdoms Digter, ham, der har gjort
mig saa rig og lykkelig.
Christopher Boeck: Soldage paa Aulestad. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
