Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
Jeg lærte ham ikke udenad, jeg skrev ham
aldrig op.
Men, nu jeg har mistet ham, nu føler jeg Trang
til at samle de Træk, jeg mindes, til at fæstne for
mig hine Soldage paa Aulestad, da Bjørnsons Sol
lyste over mit Liv.
Og, kunde jeg end ønske at huske hvert Ord,
han sagde, at eje alle de Guldkorn, han strøede ud
. . . jeg er næsten glad, at jeg ikke gør det.
For det er intet Fotografi, jeg vil give af ham,
det er kun et Stemningsbillede med lette Farver,
malet af Erindringens Pensel.
— Solen falder gennem Birkeløvet og over hans
høje, elastiske Skikkelse.
Jeg føler og ser det, at det er en Mand i sin
fulde Kraft, der gaar ved min Side.
Og dog er der noget afdæmpet, noget, der leder
Tanken hen paa Alderdommen.
Skibet ligger i en stille Havn; men Sejlet er
parat, den gamle Styrmand har ikke sluppet Roret
af Haanden — og hører han, der er Nød paa
Færde, er der et Menneske at redde, saa hejser
han Sejlet og styrer ud i Brændingen.
Nu er vi inde i Gaardsrummet — vi gaar op
ad Trapperne.
Og saa er vi oppe i hans pragtfulde
Digter-værelse, hans store Arbejdsrum.
Vidt Udsyn til alle Sider er her — Billeder og
Buster ses rundt om.
Goethe og Grundtvig smiler til hinanden.
Bjørnson byder mig til Sæde.
Og nu lytter jeg til denne fine, bløde Røst, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
