Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
Ocean er løbet gennem mine Hænder . . . men en
Perle har jeg dog beholdt tilbage: den lysende
Erindring om hans vidunderlige Personlighed.
— Dagene gaar.
Nu staar Rønnebærtræerne med deres hvide
Kvaster. Og det synes paa éngang Snevejr . . .
det er Aspen, der ryster sine hvide Dun rundt i
Luften; og saa daler de ned og giver alle
Smaa-blomster og Græsstraa langs Vejen den blødeste
Dunseng at hvile i. De gule, svulmende Engblommer
knejser i Engene, langs alle Veje og Vandløb. Og
oppe paa Terrassen ved Vonhejm lyser de blaa
Syrener, midsommerduftende og straalende.
Jeg ventede flere Dage, inden jeg atter søgte
Bjørnson.
Flagene paa Aulestad meldte stadig om Besøg.
Endelig en Eftermiddag gik jeg derop med min
Hustru og mine Døtre.
Da siger Bjørnson smilende: „Hvorfor ventede
De saa længe? Jeg tænkte: „Forlanger den Mand
Genvisit?" — men jeg turde ikke vove mig ind i
Pensionatet!"
Første Gang havde jeg kun haft Øje for
Bjørnson; nu saa jeg først rigtig Aulestad.
Det er jo en af Gudbrandsdalens ældste Gaarde,
der i det væsentlige er uforandret. Men Rummene
lyser af fine Sager, af Billeder og Buster.
Der er rige Gaver fra Digterens 70 Aars
Fødselsdag— fra Vennerne i Norden, deriblandt fra danske
Kvinder og danske Højskoler.
Bjørnson viste os selv rundt i hele Huset, ogsaa
i det store Køkken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
