Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
„Det er Bjørnson! ... Vil De møde med Deres
Damer Kl. 4 nede ved Broen, saa skal jeg vise
Dem min Skov!"
Da jeg igen træder ind i den store Spisesal, er
der dødsstille.
Spørgende Øjne søger mig.
„Er der sket noget?"
„Nej — det er Bjørnson, der vil føre os om i
sin Skov."
I denne Sal, hvor Bjørnsons Navn faar Øjnene
til at lyse, har hans Røst ofte faaet Hjerterne til at
banke; thi Vonhejm har været en Højskole.
Og Sagnet melder om vældige Kampe her mellem
Bjørnson og hans Modstandere, Kampe, hvor det
skal være gaaet nok saa hedt til, næsten som mellem
Baglerne og Birkebeinerne, ja, der siges endogsaa,
at de mange Døre til Salen hidrører fra, at Bjørnson
og hans Kontrapart skulde have hver sin Udgang.
Ved den aftalte Tid vandrer min Hustru, vore
to Døtre og jeg til Mødet.
Det er en herlig Junidag.
Fossen skynder sig jublende af Sted, som om
den ogsaa skulde til et Møde.
Og, da vi nærmer os Broen, kommer ad en
solbeskinnet Vej fra Aulestad Bjørnson vandrende,
rank og smilende, barhovedet med det hvide Brus
af det fine Haar om den høje Pande — under en
Sommerparasol og med en lille Økse i Haanden.
„Saadan skal man gaa!" siger han, „ikke tynget
af nogen Hovedbedækning; saa har man godt af
den friske Luft og er dog værnet mod Solen!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
