Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
Bjørnson er klædt som til en Fest i det
eleganteste lyse Tøj.
Da jeg gør en Bemærkning herom, siger han:
„Det er min østerrigske Stadsdragt! Jeg sætter Pris
paa at være smukt klædt og uden en eneste Plet.
Og fra det Øjeblik, jeg blev Fører for Demokratiet,
lagde jeg særlig Vægt paa en nobel Klædedragt!"
Idet vi vandrer videre med ham, forstaar jeg,
at denne Mand har haft og endnu har en sælsom
Evne til at føre.
Han hører ikke til dem, der iler foran, saa
ingen kan vinde med. Nej, idet han viser Vejen
og baner den, gaar han i et saadant Tempo, at vi
kan følge ham.
Man ser, at det er hans Glæde at være Fører.
Som det hele hans Liv var hans Lyst at lede Folket
ved sin Tales fangende og fængslende Ord, ved sin
Digtnings herlige Lys, saaledes er det ham
øjensynlig en stor Glæde at føre os rundt i sin Skov.
Og som han er ung i Dag!
Spændstig og let skrider han frem, har Øje for
alt og alle, viser os snart en gammel Skovkæmpe,
mosgroet og mærket, snart en Udsigt, ny og
overraskende . . . fuld af spøgende Bemærkninger, af
let, henkastede Spørgsmaal og korte, slaaende Svar.
Vi naar en dyb Grøft, som vi maa over; da
jeg rækker Haanden ud for at hjælpe Bjørnson,
er han i et Nu nede i Grøften og ovre paa den
anden Side før nogen af os andre.
Af og til fjerner han med den lille Økse
spærrende Kviste ... afhugger en Rosengren, der griber
efter os med sine Torne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
