Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
Og saa fortæller han os et Sagn, der er knyttet
til dette Sted.
Ulven forfulgte en Ræv gennem Skoven og var
næsten inde paa Livet af den.
Saa samler Mikkel sine sidste Kræfter og løber
mod Afgrunden, som han kender.
Graaben aner ikke Uraad, men styrter efter
Mikkel, som i sidste Øjeblik viger til Side lige ved
Afgrundens Rand; og Ulven har saa stærk Fart paa,
at den ikke kan standse, men falder i Afgrunden og
dræbes paa Stedet.
Saa fører han os ad en stejl, næsten
ufremkommelig Vej hen til en fraadende Fos, hvor
Tømmeret fløtes; og vi ser alle ned i Elverdybet.
Pludselig standser han ved en stor Sten, hvor
han sætter sig: „Her har jeg siddet i mangen
bekymret Stund!"
Et Øjeblik synker han hen i Minder, men saa
løfter han Hovedet og smiler betydningsfuldt til os.
For en Maaltrost synger i Nærheden.
Solen falder ind over ham.
Her hører han hjemme, her i Naturen; han
synes i Øjeblikket at smelte sammen med den.
Da forstod jeg paa engang den uhyre
Betydning, Aulestad har haft for Bjørnson og hans
Digtning.
En Personlighed som Bjørnsons maatte have en
stor Natur at leve i, at drømme og aande i.
Søger han end til Tider bort fra Norge, ogsaa
til de store Byer — hans Digtning og Personlighed
har dog i den Grad Rod i Norge, at den med dybe,
usynlige Rødder er knyttet til den norske Natur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
