Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
Her i Hjemmets Stilhed og Ensomhed, paa disse
Vidder, i disse Skove har Bjørnson fundet det
rindende Væld, der gjorde ham ung og frisk igen.
Ja, jeg antager, at denne Skov, hvor han timevis
har kunnet vandre ensom og i Fred, har været ham
en Fornyelsens Lund. Her har han kunnet løfte
sin vældige Røst og undfanget de Taler, der bar
hans Idéer over Lande . . . her har han kunnet
tale med sig selv og med de Skikkelser, hans Aand
har givet Liv ... her har han faaet det store
Vingefang, det dybe Aandedrag!
Hvad han her har lært og nemmet, det har han
ført med sig til Udlandet.
Som Sømanden forsyner sig med friskt Vand til
de lange Rejser, saaledes har Bjørnson til sine lange
Farter her hentet sig det rindende Væld, der langt
fra Norge blev det Dyb, hvoraf hans Digtning som
den gyldne Nøkkerose steg op i al sin kongelige
Skønhed.
Hvor tit han end drog til fremmede Lande . . .
til Rom og Paris — Lunden fra Aulestad har fulgt
ham med Elverdybet og stænket sine Perler paa
hans Digtnings Blomster.
Det er saa smukt som sandt, at han i sine sidste
Stunder var i Norge.
Han har maaske vandret gennem sin kære Lund
og set op til Aulestad, som han gjorde det den Dag,
han vandrede med os.
Ja, bedst som vi gik, standsede han, tog vore
Hænder og sagde: „Dér ligger Aulestad — herfra
tager det sig ud!"
Saa sagde hans lysende Øjne Resten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
