Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
Dagen var varm; og vi havde gaaet meget.
Nu var vi paa Hjemvejen.
Bjørnson udbrød: Jeg tror sandelig, jeg tager
mig en Dukkert i Fossen i Dag — har De set mit
Bad?"
Nej, det havde vi ikke.
Da vi kom ud af Skoven, førte han os op ad
Bjærget i Nærheden af Aulestad.
Hvor forbavsedes vi ikke, da vi pludselig stod
ved en aaben Plads mellem Klipperne og saa et
Bad, der syntes fremkaldt ved en Trolddom — som
hint Bad, Rübezahl efter Sagnet fremtryllede mellem
Schwarzwalds Bjærge.
Et herligt rindende Vand, der dannede et Bassin,
hvori lysende Hængebirke spejlede deres hvide
Jomfruskønhed og de hængende Lokker; og fra
Højden kom en skummende Fos som et naturligt
Styrtebad. Rundtom stod Klippevæggene, hvor
Vaaren havde vævet de fineste Gobeliner, skinnende
i det friskeste Grønne og isprængt gyldne Blomster.
Ja, en Rübezahl var Bjørnson!
Som hin Sagnfigur fra Tysklands Skoveventyr
hørte den norske Digter hjemme i Naturen og viste
sig i de forskelligste Skikkelser blandt Menneskene:
nu steg han paa Talerstolen, og hans Ord knitrede
som Lyn og rullede som Torden over Lande . . .
nu kaldte han fra Scenen i jublende Latter, i
bævende Graad ... nu sang han som en Maaltrost
sin unge Lyrik ind i Hjerterne ... nu randt han
som en Kilde gennem en Fortælling ... nu
formummede han sig som Trold i en eksploderende
Avisartikel . . . som Huldren gækkede han dem,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
