Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
I de senere Aar var det sjældent, at han
tilbragte Vinteren i Norge.
Den sidste Vinter, han levede hjemme, var
Vinteren 1905—6.
Da skriver han til mig fra Kristiania:
„Nu har vi turet her i 10 dager, og jeg har ikke
hat et eneste øjebliks fred uten træthedens og
hvilens. På tirsdag rejser vi. Men idag, søndag,
skriver jeg dette like før middag, det første frie
glimt —og dér er gjæsterne, ja, nu slut! Gud give,
jeg atter sat paa Aulestad!"
Der var altid noget eget ved at se Bjørnson paa
Aulestad.
Det er, som nyder han hvert Øjeblik, hver Stund
her, hvert Skridt, han gør i disse Sale og Stuer og
paa den herlige Veranda!
Glad som et Barn var han over sit kære
Aulestad, det Hjem, som hans Aand og Haand har
skænket ham.
Og i den sidste lange Vinter, da han laa dernede,
fjernt fra Hjemmet, da har det sikkert ofte klaget
inde i ham:
„Gud give, jeg atter sat paa Aulestad!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
