Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
Gøgens Sang . . . har et sælsomt Spil, der i vekslende
Nuancer fylder og drager.
Dér i Fyrretræet sidder et Egern i sin røde
Vams med spillende Øjne — nu springer det over
i et andet Træ.
Linerlen hopper omkring og vipper med Halen.
Skovskadens brogede Vinge lyser, idet den flyver
over Tunet.
Regndraaberne tindrer i Humlen, der slynger
sig om Pillerne; op ad Gelænderet og helt op til
Loftsvinduet fæster den sin Romeostige.
Rundt om skifter og veksler det i Farver og
Toner, lokkende og kaldende.
Saa synger en Drossel fra den høje Grans Top
. . . vide ser den om, ser, hvad vi jordbundne
Stakler ikke øjner.
Det er, som dens rige Sang samler Aftenens
Skønhed . . . snart læggende sig som en dulmende
Klang om Hjertet ... saa ligesom bærende opad
paa stærke Tonevinger ... nu bedende i Elskov
og klagende Længsel ... for til sidst i en eneste
lang Tonejubel at synge sin drømmende Glæde ud
over alle Toppe.
En saadan Aften leder Tanken hen paa Poesien,
hvis Lys drager Livet med al dets Mangfoldighed
frem for Menneskene, saa de ser, hvad de enten
har glemt eller aldrig anet.
Og den lykkelige Sanger, der ser videre end
alle andre, synger alt det ud, som faar Hjerterne
til at banke.
Men, det var dog noget andet end selve Poesien,
der den Aften fyldte min Tanke.
Christopher Boeck: Soldage paa Aulestad. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
