Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
Kongeborg, hvoraf Fru Hejberg skulde træde ud i
al sin Trolddom.
Uvilkaarlig gik jeg ad Vejen derop — som ledet
af en usynlig Magt.
Nu vandrer jeg gennem Birkealléen.
Saa alfeagtige, uvirkelige ser de hvide Stammer
ud i Aften, som var det selve Alfelandet, jeg
vandrede ind i, det, som Hejberg havde fremtryllet, og
som Fru Hejberg altid drømte om . . . det, som
Bjørnson i sit Digt havde gjort hende til Dronning
over.
Nu træder jeg ind i Huset.
Jo, Bjørnson er hjemme.
Jeg vandrer ind i Salonen; dér sidder han ene,
ganske ene i den stille Aften.
Han byder mig tage Plads.
Der er slet ingen hjemme ellers.
Alle er ude i Engen for at se paa Høet og nyde
den skønne Aften.
Bjørnson vaager paa Aulestad.
Jeg fortæller om Droslen, jeg nylig har hørt, og,
hvorledes dens Sang har ført min Tanke hen paa
Fru Hej berg.
Jeg nævner hans Skuespil „Maria Stuart" og
siger, at det maatte have været en Rolle for Fru
Hej berg.
Hun har jo spillet Schillers Sørgespil af samme
Navn; men Bjørnsons i alle Farver skiftende, i de
rigeste Stemninger spillende Dronning, der lyser af
Ungdom og Skønhed og Letsind — hende maatte
Fru Hejberg have kunnet fremstille som ingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
