Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
Bjørnson sagde: „Hun var en Goethe, hun var
som han saa klar! ... En Gang, hun laa syg
nede i Rom, besøgte jeg hende; og en Dag gik jeg
halvanden Time op og ned ad Gulvet, mens hun
laa i Sengen og fortalte om sit Livs rige Erindringer,
saaledes som de senere fremkom i hendes Bog . . .
Og i København paa Østerbro besøgte jeg hende
Aften efter Aften og hørte hende fortælle . . .
Saadan talte ingen anden, ingen i hele Verden! . . .
En Gang gik jeg i Teatret for at se hende i
„Fruentimmerskolen". Saa i første Akt kommer
der en lille, bleg Stakkel ind i Fru Hejbergs Rolle.
Jeg tænkte: „Aa, hvor kedeligt! Nu havde jeg
glædet mig til at se Fru Hejberg i den Rolle." Men
saa begynder den lille, blege Stakkel at tale — og
jeg studser! . . . Saa graat den lille . . . men, som
hun graat; hele Teatret graat med hende! — Saa
stor var Fru Hejberg!"
Bjørnson har rejst sig og gaar op og ned ad
Gulvet: han synes at lytte til hendes Røst ... som
sad hun derhenne i Aftensolens Glans og fortalte
af sine rige Erindringer!
Hans Øjne funkler, som om Salonen paa
Aulestad er forvandlet til en Scene, hvor hun gør Moliéres
Kunst til selve Livet.
Nu standser han og ser paa mig:
„Og hun var lige saa stor som Menneske!"
Vi vandrede den Aften Huset rundt: fra Stuen
til Verandaen, fra Verandaen til Stuen og ud igen.
Men vi saa og hørte intet udenom os.
Alt i Huset ... og Markerne, Engene, Skovene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
