Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
være det, der lokker dens skønneste Toner frem —
og saa Kappelysten.
Saasnart den er begyndt at synge, svarer ofte
en anden Maaltrost. De to søger da at overbyde
hinanden i Sangerkampen, hvori stundom en tredje
falder ind.
— Græsset mejes paa Engene; og, hvor det har
staaet, dér kommer de vidunderligste grønne Farver
i alle Nuancer og Overgange.
En Eftermiddag, vi kommer op paa Aulestad,
spørger min Hustru Bjørnson, om han har set den
forunderlig dybe, mørkegrønne Farve nede paa
Engen.
Han stirrer fra Verandaen derned og siger:
„Tak, fordi De gjorde mig opmærksom derpaa!"
Og vi forstaar, at denne smaragdgrønne
Sommereng har for ham lige saa stor Betydning som det
skønneste Digt.
Han gaar en Dag gennem Skoven med os.
Da standser han og lytter til al den tonende,
jublende Sang rundt om og siger saa:
„Jeg kom i lang Tid mellem 3 og 4 til en
bestemt Plads i Skoven. Og saa hørte jeg stadig en
Maaltrost, der sang tolv forskellige Temaer; og
rundt om forsøgte de andre Smaafugle at efterligne
dens Melodier. Den var absolut Forsanger! . . .
De, jeg fortalte det, vilde ikke tro det; men jeg
førte dem ud i Skoven, saa de selv fik det at høre
. . . Ja, det er en af Naturens mange
Hemmeligheder!"
Bjørnson elskede Musik og Sang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
