Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
klinger af Maaltrostens Sang og Sæterjentens
haukende Jubel, som den bæres ud fra Højden og giver
syngende Genlyd i Klipper og Skove!
Har Bjørnson i Skovsangernes Toner hørt de
Ord, som kun hans Digterøre kunde fange, saa har
de norske Tonedigtere i Bjørnsons Ord hørt
Skovens Toner igen — saa det er blevet en forunderlig
Forening af Natur og Kunst.
Og som Fru Bergliot synger!
Faderens Nærværelse inspirerer hende
øjensynlig.
Hun hører til de Mennesker, som man synes
altid burde synge — ja, hun lader til at være i
Slægt med Skovens Sangere, der kun kan synge.
Her i den lyse Sal paa Aulestad, langt fra
Byens Larm, med Naturens friske Duft bølgende
ind ad Vinduerne — her lyder Fru Bergliots Sang
som en Fortsættelse af Naturens Toner, der nu er
slumret ind derude i de store Skove.
Bjørnson gør en enkelt Bemærkning af og til...
beder om at faa en Sang igen . . . eller om at
maatte høre en anden ... og saa drømmer han
videre med et lykkeligt Smil.
Han trænger i denne Sommer til al den Fred
og Hvile, Sangen kan skænke ham; thi Norges Sag
ligger ham tungt paa Hjertet.
Han taler ikke meget derom; men de faa Gange,
han aabner sit Hjerte, da ser man, hvor fuldt der
er af store Ængstelser og bange Anelser.
Sangen lyder . . . Aftenen gaar.
Og jeg forstaar Sagnet om Kæmpevisens Fugl,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
