- Project Runeberg -  Soldage paa Aulestad : Minder om Bjørnstjerne Bjørnson /
70

(1910) [MARC] Author: Christopher Boeck
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

70

„De er anonyme allesammen!" siger han, aabner
et af dem og giver mig det i Haanden.

Det vilde blive en artig Samling, om disse Breve
blev udgivet.

Han sagde den Dag med et smukt Smil: „Fra
Danmark faar jeg aldrig slige Breve!"

Det er jo en Ære at være Genstand for den
Slags Skriverier; enhver, der har naaet en Højde,
der irriterer Middelmaadigheden, er udsat for sligt!

Jeg havde den Følelse, at Bjørnson ikke
fordømte de anonyme Brevskrivere.

Bølgerne gik jo højt i de Dage.

Og sikkert har mange fortrudt, at de lod sig
henrive til at sende Bjørnson saadanne Breve.

Det gaar med politiske Revolutioner som med
store Naturomvæltninger; Sindene kommer i et
Oprør, saa de er halvt utilregnelige.

— Nu skulde Bjørnson tale i Bygden ... før
Afstemningen.

Jeg havde aldrig hørt ham tale offentlig.

Han skulde jo eje en Evne saa mægtig, at det
aldrig glemtes, naar man havde hørt ham.

Fra Højskoler og Studentermøder var hans Ry
fløjet vide.

Men i Dag gjaldt det noget, der var hævet over
Veltalenhed.

Det var jo selve Norges Livssag, der stod paa
Spil.

Kunde den tooghalvfjerdsindstyveaarige Mand
virkelig tale paa en saadan Dag uden at overvældes
af sin Bevægelse . . . kunde han, der var saa
optaget . . . der arbejdede . . . afsendte og besvarede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:25:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/cbaulestad/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free