Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
stole, smykket med Dannebrog og Bogeløv . . . biot
vi havde Talere til alle de Talerstole!"
„Men I har en anden Ting nede hos jer — I
har jeres Folkehøjskoler med deres prægtige Sang!"
Vi kører langs Mjøsen, der leger Skjul med os
. . . snart ses og snart forsvinder — Bjørnson
fortæller, at, naar han rejser denne Vej med
Dattersønnen, den tolvaarige Tancred Ibsen ... da leger
de sammen som to Børn. Det er Aftalen, at, naar
Mjøsen forsvinder, skal Tancred have Prygl; men
da klatrer han, væver som et Egern, op i det øverste
Net, hvor Bjørnson ikke kan naa ham.
Bjørnsons Øjne lyser af Glæde, da han siger,
at Tancred elsker Aulestad: naar han er i Skolen i
Kristiania, følger han med den mest levende
Interesse Begivenhedernes Gang derude . . . hver Kalv,
der fødes, hvert Føl, der kommer til Verden.
Skønt Bjørnson er uudtømmelig i sin
Konversation, maa jeg dog af og til ud paa Platfonden og
se Naturen, der ogsaa drager mig med de skiftende
Udsigter til Mjøsen.
Denne Uro morer Bjørnson.
Ja, De er sandelig Lyriker!" siger han.
Og, da jeg engang kommer ind efter en saadan
Ekskursion, udbryder han: „Naa, hvad har De saa
oplevet for mærkelige Ting?"
Nu vilde jeg ønske, at jeg havde givet Mjøsen
en god Dag og kun lyttet til Bjørnson.
Men — stod jeg udenpaa og saa de norske
Friluftsscener rulle mig forbi og saa kom ind i Kupéen
og saa Bjørnson, da var det jo, som jeg i ham
fandt den levende Tolk af al denne Skønhed . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
