Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
Ak, da vi en Morgen aabner Bladene, staar der,
at Bjørnson er hensovet.
Med taarefyldte Øjne ser vi til Billedet paa
Væggen . . . det, hvor han og hans Hustru staar
sammen paa Aulestads Veranda.
Nu staar hun ene!
Og for mine Øren lyder „Bergliots" Ord:
— Vi kommer tidsnok hjem.
Hundene vil ikke møde med glade hop,
men hyle og hænge med halen.
Og gårdens hester vil spidse øren,
vrinske glade mod staldøren
og vente Ejndrides stemme.
Men den lyder ikke længer,
ej heller Ejnars skridt i svalen,
som ropte ind, at nu måtte alle rejse sig,
for nu kom høvdingen!
. . . Kør langsomt;
ti vi kommer tidsnok hjem.
Ja, langsom, langsom har Hjemfærden været for
Bjørnsons Kære, der fulgte ham paa den stolteste
Gravfærd, nogen Digter har faaet.
Saa kommer det allersidste Møde!
Det er en kold Morgen i April.
I denne Nat er Digterens Baare draget op
gennem Sønderjylland, som elskede ham, og som han
omfattede med sit varme Hjerte.
Paa Banegaarden i København staar vi ventende.
Nu kører Toget langsomt frem.
Og jeg tænker paa den Morgen for nogle
Maaneder siden, da Toget holdt paa den anden Side
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
