Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i
7
SANG TIL VESTENVINDEN
AF PERCY BYSSHE SHELLEY
(1792—1833)
Digtet blev skrevet paa en stormfuld december
dag ved Arnoflodens bred i nærheden af Florens.
Versemaalet er en ordning i strofe-form af Dantes
terza rima eller ligesom flokede, trefoldig sammen
slyngede rim, som Shelley med fint øre har
brugt til at udtrykke stormens aandeløse jag og
lange, vedholdende rier.
Sangen til Vestetwinden, som blev til i 1819,
og Skyen, som blev digtet i det følgende aar (to
aar før Shelleys død), er to af de merkeligste
digte fra „de store følelsers tid", da hele naturen
atter blev levende og besjælet, som dengang da
de gamle natur-myther blev til i tidernes morgen.
Shelley omgaaes, ligesom Henrik Wergeland, med
naturens store kræfter som med personlige væsener.
Han sætter sig paa deres plads, han laaner dem
noget af sin menneskelige sjæl og faar til gjen
gjæld en forstørrelse af sine egne sindsbevægelser,
ved at klæde dem i kjæmpestore fysiske former.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
