Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
2 _ Engelske digte og ssnge.
V*o
IV.
Den jomfru, hvis lød er som hvidest glød
og af mennesker maanen kaldes,
strør sit blege guid paa min vatrede uld,
som til telt af vindene tjaldes.
Hvor paa mangt et sted hendes lette fjed,
som kun høres af englenes hær,
træder hui uden brag i mit tynde tag,
kiger stjernerne frem og ler.
Og af fryd jeg smiler, nåar jeg ser, hvor de iler,
de guldbiers svirrende kor,
og mit flængede tjeld sønderriver jeg seiv,
til hver elv og hver indsjø paa jord
ser ud, som en strimmel af stjerne-strødd himmel
er faldt ned gjennem skydækkets flor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
