Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1
39
SON. 112
Din kjærlighed og medynk dækker til
det ar, som sladderen paa min pande trykked.
Lad andre tro og sige, hvad de vil, —
du kjærlig mine feil med fortrin smykked.
Du er mit verdensalt, og fra din mund
jeg henter al min skam og al min ære.
For andre er jeg død fra denne stund,
og de for mig som skygger kun skal være.
I afgrunds dyb jeg al bekymring kaster;
for andres røst min høresans er sløv.
Hvadenten de mig roser eller laster,
jeg som en hugorm er og vorder døv*).
Saa helt du fylder ud min sjæl herinde,
at hele verden synes at forsvinde.
*) Det var en alnoindelig folketro, at hugormen var tunghørt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
