- Project Runeberg -  Centrum /

Author: Gustav Wied - Tema: Drama, Theater Plays, Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Anden afdeling

Dagen efter.

Morten Sørensens Købmandsforretning i Skippergaden i Tutiputs Vestende.

Lokalet er opfyldt af alt muligt og umuligt til Faget henhørende: Sukker, Kaffe, Te, Rosiner, Bomuldstøj, grøn Sæbe, Chokolade, Ansjoser, Møggrebe, Høtyve, Hummer i Daaser, Tobak, Tændstikker, Porcelæn, Underbeklædningsgenstande, Brændevin, gule Ærter, Svinefedt, Olieklæder, Kongen af Danmarks Brystsukker, Kunstgødning og Margarine ...

Morten Sørensen staar bag Disken i Færd med at gøre Kræmmerhuse. Han har et stort, smilende Ansigt og lyserødt Haar. Plejer at spille Bonvivant ved Byens aarlige Dilettantforestilling. Er gammel Ungkarl og siges at udøve en ligefrem dæmonisk Magt over Kvarterets Enepiger, Syjomfruer og Skipperkoner, hvis Mænd er paa Langfart.

Paa en Bænk henne under Vinduerne sidder en ældgammel, forhenværende Sømand. Han er næsten ganske skjult i en lodden Hue, en islandsk Uldtrøje og et Par uhyre Søstøvler. Hedder Iver Mikkelsen, men kaldes Iver Galop, fordi hans Farfader skal have været en ivrig Danser. Ser ud, som om han ikke havde vasket sig, ikke skiftet Klæder siden Frederik den Sjettes Død. Sad paa samme Bænk, da Morten Sørensen for femten Aar siden købte Forretningen. Sømandsstanden er meget konservativ.

Henne paa Pulten for Enden af Disken ligger Konsul Blinkenbergs jærnbaneadresse. Den har faaet seks Underskrifter siden i Morges.

En hellig Fisker træder ind ad Butiksdøren.

Købmanden: Goddag, Samuel goddag, goddag!

Fiskeren (alvorlig som et Grantræ): Goddag ...

Købmanden: Det er mærkeligt med den Tørke, vi har.

Fiskeren: Ja-a, det er tørt.

Købmanden: Tror De ikke snart, vi faar noget Regn?

Fiskeren: Det raader nok Vorherre for.

Købmanden: Det gør han, det gør han, Samuel! Hvorledes har Konen det?

Fiskeren: Tak, vi kan da ikke klage. Naar Gud Herren er med os, Sørensen, hvo kan da være mod os?

Købmanden: Meget rigtigt, meget rigtigt! ... Hvad staar til Tjeneste?

Fiskeren: Ja, det var da et halvt Pund Bøaner og en Fjerding Cikorie i Guds Navn.

Købmanden: Saagerne, saagerne! (Sysler med Afvejningen af Bønnerne). ... Skal Samuel ikke se lidt paa Konsulens Adresse? Den ligger derhenne paa Pulten.

Fiskeren (gaar (stadig som et Grantræ) hen og tager Adressen og læser i den).

Købmanden: I holder vel med os andre her i Vestenden?

Fiskeren: Ja.

Købmanden: Saa skriver I vel under allesammen?

Fiskeren: Næi, vi gør ikke.

Købmanden (forbavset): Gør I ikke! Men der vilde dog lette Transporten. Ellers skal I jo helt ud paa den anden Side Byen med jeres Fisk!

Fiskeren: Ja.

Købmanden: Og l skriver endda ikke under?

Fiskeren: Næi, vi gør ikke. Du skal være Øvrigheden underdanig!

Købmanden: Ganske vist, ganske vist! Men ...

Fiskeren: Og hvo, som synder mod det ene Bud, Sørensen, synder mod dem alle! ... Byraadet vil jo ha' Stationen mod øst.

Købmanden: Det vil det, men ...

Fiskeren: Og er ikke Byraadet vor nærmeste Øvrighed, indsat af Gud?

Købmanden: Jo-o ...

Fiskeren: Der er ingen Øvrighed uden af Gud!

Købmanden: Det er der vel ikke, nej; det er der vel ganske vist ikke! ... Men hvis nu Konsulen havde haft Flertallet med sig ...

Fiskeren: Det var ikke saa Guds Vilje!

Købmanden: Nej ... Næ, det maa det jo da ikke ha' været, nej! (færdig med Kaffen.) ... Er der ikke mere? ... Sukker?

Fiskeren: Ja, et Pund Sukker; og et halvt Pund grøn Sæbe.

Købmanden: Saagerne, saagerne! ... Præsten holder paa Vestenden, Samuel, véd De det?

Fiskeren: Har han skreven under?

Købmanden (med en Duvning): Ganske vist endnu ikke, nej ...

Fiskeren: Naa.

Købmanden: Men han gør det, han gør det sikkert!

Fiskeren: Hm ... han hører jo heller ikke til Missionen.

Købmanden: Jeg maa sige, at jeg finder, Pastor Krarup er en meget behagelig Mand! Han handler her, trods min Forretning jo dog mere er baseret paa Smaafolk.

Fiskeren: Han hører ikke vos til med Sjæl og Sind. Han glæder sig for meget med Verdens Børn!

Købmanden (der pakker ind): Ikke lidt Mel og Gryn? Ikke lidt Knas hjem til Konen?

Fiskeren: Nej! (Stærkt): Vi annamme det himmelske Knas, der udgaar af vor Herre og Frelsers egen Mund til Opbyggelse og Syndernes Forladelse!

Købmanden (forskrækket): Gudbevares, gudbevares! ... Det bliver altsaa 1 Krone og 15.

Fiskeren (betaler): Værsgod.

Købmanden: Tak, Tak! ... Har De no'en Rødspætter i Dag?

Fiskeren: Ja.

Købmanden: Hvad staar de i?

Fiskeren: En Krone Snesen.

Købmanden: Vil De bringe mig fem.

Fiskeren: Jo.

Købmanden: Men lad dem være lidt større end sidst.

Fiskeren: jeg ta'r dem, Herren la'r mig faa fat paa!

Konsul Blinkenberg (hurtig ind. Nervøs): Hvormange har nu skrevet under?

Købmanden (med en beklagende Gebærde): Li'som i Formiddags, Hr. Konsul.

Konsulen (stamper i Gulvet): Satan! ... (til Fiskeren.) Har De skrevet under, Samuel?

Fiskeren: Nej.

Konsulen: Vil De skrive under?

Fiskeren: Nej.

Konsulen: Pastor Krarup er paa vor Side!

Fiskeren: Enhver faar være der, hvor Guds Finger peger ham hen.

Konsulen: (ophidset): Jeg køber ikke længer jeres Fisk, nu véd I det!

Fiskeren: Saa faar vi i Guds Navn gaa til Heidemann.

Konsulen: Helligt Rak! (Til Købmanden.) Kommer igen!

hurtigt ud.

Købmanden: Han blev vred.

Fiskeren (med Højhed): Den, der indtager sig selv, Sørensen, er større end den, der overvinder en Stad! (Gaar).

Købmanden (tager Adressen og læser den igennem vel for tiende Gang. Han har endnu ikke selv skrevet under. Han vil se Tiden an).

Den Ældgamle Skipper (Iøfter Hovedet med Pelsbuen og siger meget, meget langsomt og rystende): Hva' er 'et ... Di ... bestiller ... Sørensen?

Købmanden (højt): Jeg læser, Gamle!

Skipperen: Det ... g'ore ... jeg ... osse ... i min Ungdom! (synker tilbage i sig selv).

Pause.

Skipperen (pludselig, meget højt, næsten raabende): Orla ... Lehmann ...

Købmanden (der er vant tilbans Udbrud): Hva' si'er De, Mikkelsen?

Skipperen (lidt mere dæmpet): Orla ... Lehmann ... Har ... han ... no'et med ... jærnbanen ... og gøre?

Købmanden: Nej han har ikke, Gamle. Han er jo død.

Skipperen (stødt): Det si'er De ... om dem ... allesammen ... Sørensen!

Hvidtølsbrygger Rasmussen (ind): Naa, hvordan gaar det med Adressen?

Købmanden: Seks Underskrifter.

Bryggeren: Ha, ha, ha! Har De skrevet under?

Købmanden: Endnu ikke, nej.

Bryggeren: De gør 'et s'gu ikke!

Købmanden (afgjort): Jeg holder bestemt paa Vestenden!

Bryggeren: Ja, hold Fanden i Vold! men Heidemann har saa godt som solgt sit Pakhus.

Købmanden (ubehagelig overrasket): Hva' for no'et! Det bli'r jo først afgjort om en Maanedstid, hvor Stationen skal ligge!

Bryggeren: Ha, ha! det har s'gu været bestemt i over et halvt Aar! saadan rent privat mellem Heidemann, Stadsingeniøren og Hofjægermesteren!

Købmanden (i udbrud): Det er jo Bedrageri!

Bryggeren (rød i Kammen): Si'er De Bedrageri? (Med en Vending mod den ældgamle, mumieagtige Skipper): De er mit Vidne, Mikkelsen!

Sagfører Strøm (ind): Hvad er her paa Færde? Man kan høre Dem helt omme i Kirkestræde!

Bryggeren (ophidset): Det er Sørensen, dér! Han si'er ...

Købmanden (butiksbøflig): ja, undskyld, Hr. Sagfører, men Rasmussen paastaar, at det allerede er bestemt, hvor Banegaarden skal ligge! Og saa tillod jeg mig ...

Sagføreren (mod Bryggeren): Hvad er det for noget Sludder, Menneske?

Bryggeren (brydsk): Sa'e De Sludder! Heidemann fortalte mig det ... En Kunde kommer ind. En sodet og forrøget Maskinarbejder. Han skuler dynamitagtigt til de mere velklædte Herrer.

Sagføreren (trækker Bryggeren afsides): For Fanden, Rasmussen, Saadan noget maa De s'gu ikke gaa og fortælle igen!

Bryggeren: jamen, Heidemann ...

Sagføreren: Ja, ja, ja! Men det var jo bare for os, forstaar De! Det er jo bare Partiet, der skal vide det. Og nu hører De jo til Partiet, siden De køber Deres Byg hos Heidemann!

Bryggeren (betuttet): Hvorfor Fa'en sagde han ikke det straks! Nu er jeg ogsaa gaaet hen og har fortalt min Kone det ... (De taler sagte videre).

Købmanden (der bar ekspederet Maskinarbejderen en Rulle Skraa og seks Bajere): De skulde ikke ha' Lyst til, Højstærede, at underskrive denne Adresse?

Præsenterer ham jærnbaneadressen.

Maskinarbejderen (med en vrikkende Haandbevægelse ud i Luften): Naj, vi rager vist inte Kastanjer for di store, forstaar Di!

Købmanden: Gudbevares; gudbevares, nej! men dette er en ganske nøvtral Sag; saa jeg mente ...

Maskinarbejderen: Naj, den hopper vi 'nte paa, kære!

Købmanden: Jamen, De kunde jo dog ...

Maskinarbejderen (med Haandbevægelsen fra før): Vi gaar 'nte med Træskostøvler paa Langelinje, forstaar Di!

Købmanden (pludselig interesseret): De er fra København, Hr ... ?

Maskinarbejderen: Det er navnlig, hva' jeg er, ja! hvis no'en sku' være saa fri og interpellere Dem! (Nikker hen mod Sagføreren og Bryggeren.) Hva' er det for et Par Bænkebidere, Di har der?

Købmanden (angst): Hys, Mand dog! Det er to af Byens bedre Folk!

Maskinarbejderen: Di ser mig ud til 'et, ja! Hør, skal jeg inte sætte dem lidt ud paa Gajen for Dem?

Købmanden (i Rædsel): Nej, men gudbevares, Menneske!

Maskinarbejderen: ja, for di købcr vel inte no'et her i denne Snask alligevel!

Købmanden: Det gør de ganske vist ikke, men ...

Maskinarbejderen: En anden En bli'r altid hældt ud af deres Butikker, det Storborgerkram!

Købmanden (klapper ham beroligende paa Armen): Kære Hr...., Hr....

Maskinarbejderen (ryster bam af sig): Hansen! mit Navn er Hansen! jeg arbejdede nede paa Wissings Maskinfabrik, om no'en sku' muligvis intresere sig for 'et!

Købmanden (lidt forfjamsket): De Herrer er her ... er her, Hr. Hansen i Anledning af Adressen her ... jærnbaneadressen!

Den Ældgamle Skipper (pludselig himmelhøjt): Monrad!

Sagføreren (til Bryggeren): Saa, nu begynder Iver Galop (til den Gamle.) Hvad siger De, Mikkelsen?

Skipperen: Monrad ... er ... en ... dygtig Mand!

Bryggeren (revner): Ha-a, ha, ha!

Sagføreren (alvorlig): Det er han, Mikkelsen! Véd De, at han kommer her til Byen i Morgen?

Skipperen (oplivet): Kommer ... Monrad ... her til ... Byen?

Sagføreren: Ja, han kommer i Morgen.

Bryggeren (vrider sig af Latter).

Skipperen: Jeg ... var ... anden Styrmand ... paa ... Skibet ... da han ... sejlede fra ... Ny Zeeland ... i niogtres!

Sagføreren: Saa-aa, var De det? Det var dengang, at Kejseren af Kina var første Maskitimester?

Bryggeren: Ha-a, ha, ha! den skal min Kone s'gu ha'!

Maskinarbejderen (træder pludselig frem og bolder sine store, sorte Hænder knyttede op under Næserne paa de tvende spøgefulde Herrer,- en Haand under hver Næse): Diherrer sku' vel inte ha' Lyst til at faa Deres Loppestik kløede, hva'? paa en gratis og behagelig Maade, hva? (Til Købmanden, der stammende af Forfærdelse danser frem og tilbage bag Disken.) Ta' 'en med Ro, gamle Svansspillerl Nu er det undertegnede, der dirisjerer Kajaken! (Til Herrerne, som staar stærkt krumryggede for ikke at komme i Berøring med hans Hænder.) Hva', spør jeg? er der no et, der trænger til at poleres, hva'? (Til Sagføreren, idet Haanden føres nærmere.) for saa er her Wienerkalk, forstaar Di! (Til Bryggeren med samme Gestus.) Og her er Trippelse! Er Di med paa den, Di ... Sengsvin!

Sagføreren (der først erholder Mælet igen): Hvad Fanden gaar der af Dem, min gode Mand!

Bryggeren (rød som en kogt Hummer): Er De gal!

Maskinarbejderen (træder tilbage. Indigneret): Di har vist ikke den Ære at kende mig, mine Herrer? men det gør osse li'emejet! For jeg si'er bare: er det Da'nelse? Er det da'nede Mennesker, der bær dem saadan ad? Er det di bedre Kla'ser, som der snakkes om i Højretrompeterne? Saa si'er jeg renok, at det er et spilraaddent Samfund, vi lever i, at behandle en gammel Mand paa den Maade, at gøre Gadesjov med ham li'e op i hans aabne Øjne, fordi han hverken kan høre eller se? Føj for Satan! I sku' skamme jer, sku' I, som et Par Hunde! Gaar hen og smider en Krone paa Disken. Tager derpaa sine seks Bajere og gaar uden at sige Farvel.

Sagføreren, Bryggeren og Købmanden er ikke fri for at se lidt dumme ud.

Saa triner pludselig Markinarbeideren ind ad Døren igen.

Han sætter Øllet fra sig paa Disken og spørger med et Nik hen mod de to Overklassemennesker:

Har di to Pillegrimme skrevet under?

Købmanden (befippet): Habevager, Hr ... ?

Maskinarbejderen: Jeg spør' om Diherrer osse har skrevet under?

Købmanden: Nej, Deherrer er absolute Modstandere af Adressen!

Maskinarbejderen: Lang mig Papiret.

Købmanden (rækker ham skyndfomt Adressen).

Maskinarbejderen: Og en Pen!

Købmanden: Vil De ikke træde her om ved Pulten, Hr.

Maskinarbejderen: Gu' vil jeg ej!

Købmanden (dypper en Pen og overrækker ham den): Værsaaartig!

Maskinarbejderen: Hvor skal jeg skrive?

Købmanden (peger): Der, der...

Maskinarbejderen (skriver med mange Snirkler og Sving): Peter Konstantin Hansen, Maskinarbejder, Medlem af Internationale. (Lægger Pennen fra sig.) Er I med paa den, hva'? Fordi man 'te li'e netop gaar med høj Hat og lakerede Fidtsko, ka' man vel nok ta' sig et Gaaselaar med Rødkaal Mortensaften? Da ingen af de tilstedeværende gør Mine til at ville afkræfte denne Paastand, samler han paa ny sine seks Bajere sammen og forlader atter lokalet.

Sagføreren (Iøfter paa Skuldrene): Nutidens forrykte Arbejdere!

Bryggeren: Gid Fanden ha'de Socialisterne! Hvorfor smed De ham ikke ud, Sørensen?

Købmanden: Tja-a, hvad skal man sige! Det er jo den Klasse Mennesker, jeg skal leve af! ... Deherrer beærer jo ikke min Forretning, hi, hi!

Sagføreren (har taget Adressen op fra Disken): Det er s'gu kraftige Underskrifter, Konsulen faar!

Købmanden: Der er jo da Apotekeren!

Sagføreren: Ha, ha! "med Reservation", ja!

Bryggeren: ja, hvad Fanden mener han med det?

Sagføreren: Aa, Konsulen skal vel købe sine Ligtorneringe hos ham!

Bryggeren: Ha-a, ha, ha! Den skal min Kone s'gu ha'!

En Ponyvogn med to Damer i ruller rask forbi.

Købmannden sætter over Disken, farer ud af Døren og midt ud paa Gaden og kigger efter Køretøjet, lige indtil det er forsvundet bag Toldbodbygningen. Ogsaa Sagføreren og Bryggeren iler ud; men de nøjes dog med at blive staaende paa Trappen.

Købmanden (aandeløs): Saa' De! Det var Heidemaans Døtre!

Sagføreren: Saa har han altsaa faaet Vognen?

Bryggeren: Ja, den kom med Damperen i Morges.

Købmanden: Hvor mon de skulde hen?

Sagføreren: Ud ad Ornegaardsvejen vel, hi, hi!

Bryggeren (tager Sagføreren ved en Knap): Tror De virkelig, at der er noget om det?

Sagføreren: Ja begge to, kan de ikke faa ham...

Købmanden (hviskende): Man siger, at Hofjægermesteren er komplet i Lommen paa Heidemann!

Bryggeren: ja, det kniber nok svært! Men han ta'r Fa'en ikke en borgerlig Bardenheim. Hans første Kone var jo adelig!

Sagføreren: Jamen, naar Svigerfader har Grunker, Far!

Bryggeren (griber ham paa ny i Knaphullet): Tror De, der er noget om det?

Sagføreren (undvigende): Det véd jeg s'gu ikke!

En yngre Kone med en Kurv paa Armen og et 4-5 Aars Pigebarn ved Haanden kommer ind.

Sagføreren puffer til Bryggeren, hvorpaa de begge kniber bøjre øje sammen og nikker diskret til Købmanden, der rødmer über und über, men dog samtidig siger:

De ta'r Fejl, mine Herrer! De ta'r Fejl!

Konen (genert, da hun opdager de fine Folk): jeg skulde ha' et halvt Pund Margarine af den bedste.

Købmanden (ligeledes lidt ilde tilpas): Saagerne, saagerne, Madam!

Sagføreren: Har De Tuborg, Sørensen? ... Lad os faa et Par. (Til den ældgamle Skipper.) Drikker De et Glas Øl med, Mikkelsen?

Skipperen: ja ... mange ... Tak! ... Hvem er De ... med Forlov?

Sagføreren: jeg er Sagfører Strøm.

Skipperen: Naa-aa! ... Di er kanske ... en Søn af ... den gamle Lysestøbcr Strøm der ... hængte sig ... paa Johansens Kornloft?

Bryggeren: Haha ... (Standser op og ser sig ængstelig om, ihukommende den Internationale).

Sagføreren (til Skipperen): Nej, jeg er ikke her fra Byen.

Skipperen: Naa 'nte det!

Købmanden (med Øl og Glas): Vær saa god, Deherrer! (Til Konen, der staar stum ret op og ned.) Var der mere...

Konen: Et Pund Byggryn og et halvt Pund Kartoffelmel.

Barnet (der har staaet og trukket heftigt i Kjolen): Jæ vil op paa Disken til Sørensen, Mor!

Konen: Hys!

Barnet (sur): Jæ vil op paa Disken til Sørensen!

Konen (ryster hende): Vil Du holde Din Kaje!

Barnet (Paastaaeligt): Jæ vil op paa Disken til Sørensen!

Konen (hviskende): Vil Du ha' no'en Hug?

Barnet: Næi ... (Stikker pludselig i Graad.) Jæ vil op paa Disken! Jæ vil op paa Disken!

Købmanden (deltagende): Hvad er der, lille Marie?

Barnet: Jæ vil op ... paa Disken!

Konen: Vil Du nære Dig, si'er jeg!

Købmanden: Vil Du ha' en Bismarksklump!

Barnet: Næi ... jæ vil op paa Disken!

Konen (samler Pakkerne sammen og putter dem i Kurven).

Købmanden: Er der ikke mere, Mariane?

Konen: Nej. (Slæber af med Barnet, der stritter imod.) Kom nu, Din skidte Tøs!

Barnet (skrigende): Jæ vil op paa Disken til Sørensen!

Konen (tager hende resolut paa Armen og gaar. Men endnu helt ned ad Gaden hører man den lille gøre bestemtere og bestemtere Fordring paa at komme op paa Disken til Sørensen).

Sagføreren: Det var Mariane Bølling, hva'?

Købmanden (beskæftiget med at lægge Laaget paa Margarinebøtten): Ja.

Sagføreren: Hvor længe er det, hendes Mand har været ude?

Købmanden (stadig med Ryggen til): To Aar vist.

Bryggeren (kan ikke bare sig længere): Pruu ha, ha!

Sagføreren (uforstyrrelig): Jeg synes, hun gik uden at betale?

Bryggeren (puffer til ham): La' nu være, Strøm, hi, hi!

Sagføreren (højere): jeg synes, hun gik uden at betale, Sørensen?

Købmanden (vender sig og dasker efter ham): Aah ...

Sagføreren: Den ene Villighed er den anden værd, hva'?

Bryggeren: Han trøster Enkerne og de faderløse, ha, ha!

Doktor Brandt (ind. Han gør sig lille og siger med barnlig, grædefærdig Stemme): Jæ vil op paa Disken til Sørensen!

Bryggeren og Sagføreren er ved at faa Apopleksi af Latter. Selv Købmanden kan ikke bevare Alvoren. Kun den gamle Skipper ænser intet. Han sidder og stirrer stift hen for sig, medens hans Tanker, der er blevet oplivede af Bajerskøllet, stille og hyggeligt pusler med Festlighederne i Anledning af Kristian den Ottendes Kroning.

Sagføreren: De mødte hende, Doktor? ha, ha!

Doktoren: Gu' mødte jeg hende, ja!

Bryggeren: Sørensen er ved at krybe ned i en af sine egne Sildetønder, ha, ha!

Købmanden (der begynder at blive vred): Aldeles ikke... Skal Doktoren ha' sit sædvanlige?

Doktoren (nikker): javel, ja! (Tager Adressen.) Død og Pine, der er jo kommen en ny Tilhænger!

Bryggeren: ja, og det oven i Købet en, som ikke har vasket sig! (Overvældet af sit Vid.) Den var s'gu god!

Doktoren (læser): "Medlem af Internationale"! Han sprænger s'gu hele østbanegaarden i Luften!

Sagføreren: Har De set Heidemanns nye Ponyvogn?

Doktoren: Er den kommen?

Bryggeren (ivrig): ja, den kørte her forbi før!

Købmanden (ligeledes): Og begge Døtrene var i!

Sagføreren: De kørte ud ad Omegaard til, hi, hi!

Doktoren (afgjort): Bardenheim ta'r s'gu ingen af dem!

Sagføreren: Pengene!

Doktoren: Næi! Og nu han er bleven Formand i jærnbaneudvalget, klarer han sig nok med Heidemann!

Sagføreren: jeg ser ellers Amalie som Hofjægermesterinde, hva'? naada! Næsen vilde da rive Hul i Maanen.

Bryggeren: Og den gamle da, den gamle!

Doktoren: Han fik s'gu et Hjerteslag første Gang, han hentede ham med Blinkere!

Den gamle Skipper (vaagner): Bardenheim! Er der ... Kammerherren ... paa ... Ornegaard ... De taler om? Han ... er gift... med ... Komtesse ... Alvilda... fra Bjørnsholm!

Bryggeren (halvt arrig): Han snakker altid om døde Folk!

Doktoren; Aa Herregud, lad ham det! Det er nu hans Fornøjelse! ... Hvad siger de, Gamle?

Skipperen: jeg si'er ... at det... er... et... stolt Fruentimmer!

Doktoren: Brillant, ja! storartet!

Skipperen. Hvodden ... mon ... Sønnen ... har det?

Doktoren: Udmærket! Han trives godt!

Skipperen: Han har... mange... Gange været ... om Bord ... paa Caroline!

Doktoren: ja, det vil jeg s'gu gerne tro! (Til Købmanden.) Hør, Sørensen, lad mig faa en Vand til!

Købmanden: Saagerne, Hr. Doktor!

Doktoren: Det er sandt! nu skal I høre en Nyhed: Madam Nikolajsen er med Barn!

Bryggeren (overvældet): Hva' er hun?

Købmanden (ivrig): Med Barn, med Barn!

Sagføreren (uforsigtig): Ved Konsulen (Slaar sig paa Munden).

Doktoren: Ha, ha! ja, det troede jeg jo ogsaa!

Bryggeren: Han har da ogsaa været svært ude efter hende, si'er de!

Doktoren: ja, det gamle Knaphul, han har hjemme...

Bryggeren (revner): Ha-a, ha, ha, ha!

Sagføreren: Hvem er det da ved?

Doktoren (blinker): Ja-a ...

Bryggeren: Er det Sørensen?

Doktoren (nikker).

Købmanden (smigret): Næi, véd De nu hvad, Hr. Doktor!

Sagføreren: Har hun selv betroet Dem det?

Doktoren (alvorlig): Saa sagde jeg det ikke. Jeg sladrer aldrig om mine Patienter!

Bryggeren: Fa'en, saadan en Værthusholdermadam!

Sagføreren: Hvem...

Doktoren: Ja, kan l tænke jer! Her har vi allesammen gaaet og... naa! Ja, for køn er hun s'gu! Og alle... Kan I huske ham Skærsliberen, der var her i Foraaret, Tyskeren?

Bryggeren: Jo! han Ødelagde vores Brødkniv, det Bæst!

Sagføreren: Er det ham!

Doktoren: Gu' er det ham, ja! Madam Nikolajsen har med grædende Taarer betroet sig til Madam Mencke ...

Bryggeren: Det var den stiveste!

Doktoren: Han var kun her i Byen i to Timer, ha, ha, ha! saa det er virkelig ekspedit Arbejde! Han sleb en Broderesaks for hende og ... vupti, hvadbehager!

Købmanden (misundelig): Ja, de Tyskere, de kan!

Sagføreren: Hun, der altid har været saa...

Doktoren: Tja, nu stod det engang optegnet i Skæbnens Bog, at hun skulde erobres af Tyskerne ligesom Slesvig.

Bryggeren: Den er god! Den er god!

Købmanden (med et indadvendt Blik): De Kvinder, de Kvinder!

Doktoren (rejser sig og tømmer sit Glas): Gaar Deherrer med ned ad Gaden? Jeg skal ud paa Hospitalet, Klokken er mange.

Sagføreren og Bryggeren (rejser sig ligeledes): Ja.

Sagføreren betaler øllet.

Bryggeren (i Døren): Hør, hvordan gik det saa med Skinke-Jens, Doktor? virkede det?

Doktoren: Om det virkede? Martiniussen maatte laane tre Brandspande nede fra Sprøjtehuset!

Bryggeren: Ha-a, ha, ha!

Alle tre ud.

Købmanden (ene med den gamle Skipper; gaar rundt og stiller Flasker og Glas til Side).

En ung Tjenestepige (kommer ind ad Gaarddøren i Baggrunden af Butikken).

Købmanden (Oplivet): Goddag, goddag, Mathilde.

Pigen: Mikkelsen skal hjem og spise til Aften!

Købmanden (vil klappe hendes Kind).

Pigen (bort): La' vær, Sørensen! (Med kælen Røst.) Har Di no'et sødt til mig i Da', hva'?

Købmanden (lægger Armen om hende): Ja, det ved Gud, jeg har, min Stump!

Pigen (frigør sig): Uf, Di er altid osse saa kærlig, Sørensen!

Købmanden (deklamerer). Kærlighed, min søde Skat, er Livets Fryd ved Dag og Nat, hi, hil

Pigen (vrisser med Bagdelen): Ja, det vil jeg nok si'e! (Kælen.) Gi'r Di mig saa et Stykke Chokelade, hva'?

Købmanden (skraber ud som en ældre Hane): Hva' faar saa jeg?

Den gamle Skipper: jeg synes ... Mathilde ... er her?

Pigen: Di skal hjem og spise. (Til Købmanden.) Faar jeg saa et med Krem, hva'?

Købmanden (har aabnet en Skuffe): Ja kom her hen.

Pigen (nærmer sig): Di rør mig ikke, Sørensen!

Købmanden (med et stykke Chokolade i Haanden): Værsgod ...

Pigen (helt hen): Di vaaver ikke og røre mig!

Købmanden: Jeg forsik ...

Pigen (snapper Chokoladen og undgaar heldig Hr. Sørensens Gribebevægelse): Pyt sa' Per til Kongen!

Købmanden (ærgerlig): Din lille Satan!

Skipperen (som har famlet sig om bag Disken): Kom ... saa ... Mathilde!

Pigen (tager ham under Armen): Her er jeg. (Til Købmanden.) Og saa et Stykke fin Seve, hva'?

Købmanden: Næ, Du kan tro nej!

Pigen (tager en Bid af Chokoladen): Hi, hi! (Gaar med den gamle ned mod Døren i Baggrunden. Udstøder pludselig et Hvin).

Skipperen: Hva' ... er 'et?

Pigen: Det var Sørensen, der knev mig!

Skipperen: Hæ ... hæ... hæ! Ja jeg... knev... jer... osse i min... Ungd'm ... hæ! Ud med Mathilde gennem Gaarddøren. Da Købmanden vender sig, staar Grosserer Heidemann midt i Butikken. Han er kommen ind, uden at Hr. Sørensen i Ganteriets Hede har bemærket det.

Grossereren (som Sædvanlig hostende): Skulde hø, hø! gifte Dem, lille Sørensen!

Købmanden (flad som selve Lolland af Forlegenhed): Hæd, hæd, hæd, Hr. Grosserer...

Grossereren (sætter sig): Ikke godt for et Mandfolk at være alene! ... Har De Adressen?

Købmanden (skynder sig at række ham den).

Grossereren (kigger i den): Gaar smaat, synes jeg.

Købmanden: Meget smaat, Hr. Heidemann, særdeles meget smaaet!

Grossereren: De har ikke skrevet under?

Købmanden (forfjamsket): Nej-æ, nej ... æ...

Grossereren: Det skulde De gøre. Vilde maaske, hø, hø! omstemme Byraadet.

Købmanden (ler overstadigt): Hæ, hæ, hæ, hi, hæ, hæ, hæ!

Grossereren: En Øl!

Købmanden (springer af Sted): Saageme, saagerne!

Grossereren (da Sørensen kommer tilbage med Øllet): Har Blinkenberg været her?

Købmanden: Ja for en lille Timestid siden.

Grossereren: Kommer han igen?

Købmanden: Det sagde han, ja. Han har været her jævnlig i Dag for at se, hvorledes det gik.

Grossereren: Hø, hø!

Pause.

Grossereren har indtaget sin Yndlingsstilling: krumrygget, havt hængende paa sin tykke Kæp og med Hagen hvilende paa Hænderne) der ligger foldede over Kæppens Haandtag.

Købmanden (rømmer sig): Hm! Har... har Grossereren lagt Mærke til, at Apotekeren har skrevet under.

Grossereren: Ja.

Pause.

Købmanden: Man Siger, at Præsten ogsaa er for Vestbanegaarden.

Grossereren: Hum!

Mere Pause.

Købmanden: Jeg hade den Ære, at Deres Frøkner Døtre kørte her forbi før.

Grossereren: Hø, hø, saa?

Købmanden: Ja ... Nydeligt lille Køretøj!

Grossereren: Meget pænt, ja.

Købmanden (paa 'en igen): Har Grossereren hørt, at Madam Nikolajsen er ble'en med Barn?

Grossereren: Hø, hø! det er jo ogsaa snart to Aar siden, Manden døde? ... Er De Fa'ren?

Købmanden (støjende): Hæ, hæ, hæ, hi, hæ, hæ, hæ! Naj ... Næ, men her i Foraaret var her en tysk ... Konsul Blinkenberg hurtig ind. Gaar lige hen til Disken, bag hvilken

Købmanden staar med et Ansigt, der ligesom er blevet større af Skræk for, hvad der nu vil ske.

Konsulen: Er deœ kommet nogen paa?

Købmanden (stirrer stift hen mod Heidemann): En, Hr. Konsul...

Konsulen (følger Retningen af hans Blik; ser, og vorder maalløs).

Grossereren (rolig): Goddag, Blinkenberg! ja her sidder hø, hø jeg!

Konsulen (tager sig sammen. Flot): Goddag ... Heidemann!

Grossereren: Et Glas Øl med?

Konsulen: Nej Tak!

Grossereren: Glas Portvin?

Konsulen: Tak, jeg skal ingenting ha'!

Grossereren (Til Købmanden): Kan Sørensen gaa ind i det bageste Kontor og lukke Døren?

Købmanden (Staar uvis).

Grossereren: Skal nok kalde paa Dem, hvis der kommer Kunder!

Købmanden (gaar, men dog noget misfornøjet).

Konsulen (da Kontordøren er lukket): Jeg har ikke noget at tale med Dem om!

Grossereren: Hø, hø!

Konsulen: Hvad vil De mig?

Grossereren (Peger paa Adressen): Skulde ha' spurgt mig til Raads om den der.

Konsulen: Hæ, det manglede s'gu bare!

Grossereren: Kender Byen bedre!

Konsulen: Aa, naar det først bliver bekendt, at der er en Adresse!

Grossereren: Vil De hø, hø! maaske la' Martiniussen slaa paa Tromme?

Konsulen (heftigt): Maa jeg bede mig fritaget for Deres Flovser!

Grossereren (uden at lade sig afficere): Vi har dog hjulpet hinanden før.

Konsulen: De mener det Parti Byg? Men det var vist Dem, der gik af med Profitten.

Grossereren: Løb ogsaa Risikoen, hø, hø!

Konsulen (svinger sig op paa Kæpheften): Ja, men De maa dog indrømme, at jeg har Ret! Vestenden er Byens centrale Punkt. At lægge Stationen mod Øst er det rene Vanvid! Den kommer jo ikke til at ligge paa Byens Grund engang.

Grossereren: Naa, naa!

Konsulen: Javel; men naar Byen skal udvides, vil den paa den Maade gaa ud i Jerslev Sogn, hva'? kan De nægte det? Og hvad Fanden, hvad Gavn har vi af det?

Grossereren (rolig): Alt det har De jo allerede sagt i Byraadet, hø, hø!

Konsulen (indædt): Byraadet! Byraadet!

Grossereren: Og Stadsingeniøren siger jo, at Banen bli'r 60,000 dyrere, hvis Stationen lægges om mod Vest; og det har Byen ikke Raad til.

Konsulen (som før): Stadsingeniøren! jeg blæser Stadsingeniøren et Stykke! ... Skal jeg sige Dem noget? Nu engagerer jeg selv en Ingeniør, der skal stikke en ny Linie ud, saa faar vi se Resultatet!

Grossereren: De kunde være gal nok til det!

Konsulen: Jeg gør det! Han kommer paa Mandag!

Grossereren: Og hvad skal De hø, hø! gi' ham for den Svir?

Konsulen: Det kommer ingen ved!

Grossereren: De Penge er smidt ud i Fjorden!

Konsulen: Det skal vi faa at se!

Grossereren (med Vægt): De Penge er smidt i Fjorden, Blinkenberg!

Konsulen (opmærksom): Hvad mener De?

Grossereren (ser hen mod Kontordøren, om den er forsvarlig lukket): De er smidt i Vandet, hø, hø!

Konsulen (næsten skrigende): Forklar Dem! Forklar Dem!

Grossereren (rolig, men bestemt): Stationen, hø, hø! ... den Satans Hoste! ... Stationen kommer til at ligge for Enden af mit Pakhus!

Konsulen (bleg): Hvad vil De sige med det?

Grossereren: Hø, hø!

Konsulen: Hvad mener De? Hvad mener De?

Grossereren: De kan spare Deres Ingeniør.

Konsulen: Vil De dermed sige ...

Grossereren (fortsættende): ... at Stationen kommer til at ligge, hvor jeg vil ha' den!

Konsulen: Det er altsaa afgjort?

Grossereren: Nej, hæ! nej, det bliver naturligvis først afgjort, naar Kommissionen har været her i næste Maaned.

Konsulen (dirrende): De og Stadsingeriiøren og Hofjægermesteren ude fra Ornegaard ...

Grossereren (nikkende): Vi har spist en lille Middag sammen, hæ, hæ, ja!

Konsulen (farer op og slaar i Disken): Jeg sætter det i Avisen, hele Skandalen!

Grossereren: Vi har da Lov til at spise til Mddag! De kunde hø, hø! godt ha' kommen med.

Konsulen: Og her har jeg gaaet og gjort mig til Nar med Adresse og ...

Grossereren: Skulde ha' spurgt mig til Raads, som jeg sagde!

Konsulen (med knyttet og truende Haand): Jeg sætter hele Historien i Stiftstidenden!

Grossereren: Der faar De den ikke optaget.

Konsulen: Saa gaar jeg til Venstrebladet!

Grossereren: Hø, hø! saa er der ingen, der tror den! (Rejser sig og kalder.) Nu kan De godt komme, Sørensen.

Købmanden (ind).

Grossereren: Maa jeg betale?

Købmanden: Ti Øre, Hr. Grosserer.

Grossereren (betaler): Rart billigt! Tror, jeg vil drikke mit Øl hos Dem herefter, Sørensen!

Købmanden: Hæ, hæ! skal være mig en Ære!

Grossereren (banker bam paa Skulderen med sin Kæp): Og husk saa at gifte Dem lidt snart, lille Sørensen!

Købmanden (knækker sammen): Hæ, hæ, hi, hæ, hæ, hæ!

Grossereren (til Konsulen): Jeg synes, De skulde telegrafere til Deres Civilingeniør, Blinkenberg!

Konsulen (farer op): Det bliver vel min Sag!

Grossereren: Ja, naturligvis, ja, hø, hø! ... Farvel Deherrer!

(Gaar).

Pause.

Købmanden (stille, næsten ømt): Skal ikke Konsulen ha' sit sædvanlige Glas Portvin?

Konsulen (vaagner): Hva ...

Købmanden: Deres Portvin? De ser saa anstrengt ud ...

Konsulen: Aa, gaa ad Helvede til!

Farer ud af Butikken, som havde han en Lunte bag.


Project Runeberg, Sun May 5 20:30:47 1996 (runeberg) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/centrum/c2.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free