- Project Runeberg -  Fra Amerika / Del 2 /
41

(1897) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

op!“ raabte de, og da vi alle sammen havde loftet Hænderne, sagde
den gamle Robber:

„Ladies og Gentlemen! Tiderne er daarlige, og vi ser os
des-værre nodsagede til at lette Dem for Deres Tegnebog og Ur.
Maaske De vil behage at holde Hænderne i Vejret — meget godt,
Born! mens vi ekspederer Dem. Det skal være besorget paa et
0jeblik!“

Og idet den gamle Kæltring spændte Hanen paa et Uhyre af en
Pistol, fnisede han og sagde til de rædselslagne Damer:

„De skal ikke være bange, Ladies. Saa længe vi er hos Dem,
er de mindst lige saa sikre som hos Deres Skriftefader, Pater
Hippo-lyte, i New Orleans. Vil De forresten hilse denne værdige gamle
Mand!“ —

Efter disse indledende Bemærkninger skred Roverne til
Forret-ningen, som de udforte med forbavsende Færdighed. Der var en
af Herrerne, som gik i Forbon for sit Guldur, idet han anforte, at
han havde faaet det af sin Hustru. Den gamle Robber saa paa
Uret, kloede sig bag Oret og sagde:

„Det er værd 200 Dollars mellem Brodre, Gentlemen — 200
Dol-lars! — som det er mig en Fornojelse at forære Dem. Vil De
for-melde min Respekt hos Deres snmkke Frue. Maaske indfletter hun
mig i sine fromme Aftenbonner. Mit Navn er Jitn.u

Som man ser, optraadte Roverne med en vis Humor, og fra de
Udplyndredes Side skortede det heller ikke paa Bemærkninger, der
gav Situationen det ægte amerikanske Sving. Mellem Herrerne, som
stadig maatte sidde med Armene i Vejret, var der en gammel
Skibskaptajn fra Houston. Pludselig raabte han:

„Jeg kan den Onde tordne mig ikke holde ud at sidde saadan
længer, dersom I ikke giver inig en Skraa!“

„Allright!u svarede Roverhovdingen. Og henvendt til en af sine
Underordnede:

„Sam! Gi’ den gamle Dreng en Skraa! “

Hvorpaa Kaptajnen fik en Ende Skraa i Munden, alt mens
Plyn-dringen uforstyrret gik sin Gang.

1L ’ 4

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:33:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chamerika/2/0069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free