Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de Mennesker, der en kold Yintermorgen standser og betaler en
Dollar for en frisk Rose.
Til disse Egenskaber kom i Christensens Ungdom en nydelig
Per-son, en beskeden vindende Optræden, et deltagende Væsen og en
god Opdragelse. Saadan var han udrustet — og folgelig udrustet
paatværs af alle amerikanske Forhold, vil man tænke — da han
landede i New York. Men saadan udrustet blev han den mest
be-tydende Dansker i Amerika.
— Christensen er fodt i Kobenhavn d. 26. Januar 1832. Haus
Fader, der var Tilskærer ved „Guldhuset" (det daværeude militære
Klædeoplag i Rigensgade), stammede fra Bondeslægt, hans Moder
var af en bedrestillet Familie. Det skyldtes hende, at Forældrene
til Trods for alle Savn gav deres opvakte Son en god Opdragelse.
Christensen blev sat i Efterslægtens Skole, hvor han indfortes i en
Drengekreds, der stod langt over den, hvortil han selv horte. Da
han var 13 Aar gammel, flyttede Forældrene fra Rigensgade ud
paa asiatisk Plads, hvor Faderen, der havde opgivet Professionen,
lejede et Skipperhus. Aaret efter dode hau, og Moderen sad nu ene
tilbage i den storste Fattigdom. Under disse sorgelige
Omstændig-heder blev Christensen konfirmeret og tog, blodende om Hjertet,
Afsked med sine Lærere. Han maatte sorge for sig selv, og kort
efter træffer vi ham som Lærling hos en Kobmand i Nykobing
paa Sjælland. Her tilbragte han fire lange Aar og tiltraadte, da
Læreaarene var til Ende, en Stilling som Manufakturhandlerkommis
i Helsingor. Det var endnu i Sundtoldens Tid, da mange
frem-mede Skibe ankrede op for denne By, og i Butikken fik
Christen-sen Brug for sine gode Sprogkundskaber. Samtidig vakíes hans
Rejselyst ved Synet af de mange Skibe, og i Foraaret 1850 forlod
han Helsingor og gik om Bord i Barkskibet „Jorgen Becku, som
var paa Rejse til Amerika. Rejsen var rig paa allehaande
Genvor-digheder. I Ivattegat blev „Jorgen Beckw oversejlet af en russisk
Skonnert og maatte soge ind til Goteborg, hvor den laa og
re-parerede en hel Maaned. Saadanne Forsinkelsei- horte med til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
