- Project Runeberg -  Fra Amerika / Del 2 /
155

(1897) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

han spist Frokost, og ankommen til Værkstedet arbejder han fra
7—12 uden Afbrydelse. Middagen varer kun en halv Time, og der
arbejdes nu videre til Kl. 5x/2- Hele Arbejdsdagen er altsaa 10x/2
Time, hvoraf en halv Time Middag. Der hverken spises eller drikkes
under Arbejdet. En Mand, som medforte Brændevin, vilde
ojeblik-kelig blive afskediget, og kan det lugtes, at en Mand i Smug
drikker Spiritus, sættes han i Rang med Drankere, selv af de
Arbejdere, der drikker efter Fyraften. Denne meget udbredte
For-agt for Spiritus er vistnok Folgen af Good Templarnes og
Meto-disternes uforsonlige Kamp mod Drikkeriet. Paa Værkstedet eller
Byggepladsen bekymrer Arbejderen sig ikke om andre end om sig
selv. Han indleder ikke Samtale med sine Kammerater, og han
kan arbejde sammen med dem i lange Tider, for han kender deres
Navne. Formanden betragtes som Ligemand, og Arbejderen blotter
ikke Hovedet for sin Principal. Evropæisk krybende Optræden
vækker Uvillie baade hos Overordnede og Kammerater. Der holdes
streng Opsigt med, at Arbejdet foregaar uden Standsning, og
Driveri straffes ufravigeligt med Afskedigelse. Der arbejdes haardere
i Vesten end i Osten, men ogsaa her maa en Mand i samme Tid
præstere dobbelt saa meget Arbejde som i Evropa. At dette
virke-ligt er muligt, skyldes dels det snildere Værktoj, dels og
fornemme-lig den storre Anspændelse. Skiltemalerne i Amerika faar t. Eks. den
samme Akkordbetaling som i Danmark, hvor disse Professionisters
Daglon er 3—4 Kr. I Amerika tjener Skiltemalerne 3—4 Dollars,
hvad der vil sige, at de præsterer det firedobbelte Arbejde. Og
Ar-bejdets Kvalitet er — efter Kyndiges Forsikring — aldeles ikke
ringere i Amerika end i Kobenhavn.

Den Anseelse, gamle Svende nyder hjemme, kendes ikke paa et
amerikansk Værksted. En Begynder, der er flink, faar straks
hojere Lon og bedre Arbejde end den ældre, men mindre dygtige
Kollega. Betegnelsen „Svend“ eksisterer forovrigt ikke, alene af
den Grund, at Amerikanerne ikke kender Lærlinge i evropæisk
For-stand. En ung Mand kommer tilfældig ind paa et Værksted, hvor
han gaar de andre Arbejdere til Haande, til han en Dag træder

íi*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:49:15 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/chamerika/2/0203.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free