Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ind i en ledig Plads. Har han ikke Haandelag, og kan han ikke
straks komme efter Arbejdet, faar han Afsked og maa prove
Lyk-ken i et andet Fag. Svendestykke eller Bevis for Fagkundskab
for-langes aldrig. Der er i denne som i alle andre Henseender en
paafaldende los Forbindelse mellem Arbejdere og Principal,
lige-som det personlige Forhold udmærker sig ved komplet Mangel paa
ethvert Hensyn. Er der ikke noget at gore en Dags Tid, bliver
Arbejderen „lagt af“, det vil sige, at han sættes paa Porten uden
Varsel. Er en Arbejder bleven syg, og har en anden og dygtigere
optaget hans Plads, bliver Reconvalescenten ikke antaget, naar han
igen melder sig. Her som i alle Forhold har Amerikaneren en
sublim Foragt for Anciennitet. Skrækkelige er de Dage for
Haand-værkssvenden, da han soger Arbejde. Afstandene er store mellem
Værkstederne, og kommer han omsider til et Sted, hvor der er
Pladser ledige, kan han staa og vente Timer mellem Hundreder
af Sogende, for han faar at vide, at enhver Plads nu er
op-tagen. I et saadant 0jeblik forstaar man, at en Arbejder, der har
Familie, kan være Fortvivlelsen nær i dette store, ubarmhjertige
Samfund.
Lonnen udbetales enten Lordag eller Mandag eller to Gange om
Maaneden. I Værkstederne tjenes fra l3/4—2 Dollars om Dagen,
naar der betales Daglon. Men paa de fleste Værksteder er der dygtige
Svende, som fortjener 2—3 Dollars. Ugifte Arbejdere finder let et
godt Logis med fuld Kost for 4 Dollars om Ugen, og en
Arbejder-familie paa ca. fem Medlemmer kan uden Vanskelighed leve for 5
Dollars om Ugen. Arbejdernes Hustruer bidrager ikke til Familiéns
Underhold, men de bestyrer deres Hus med megen 0konomi.
Man-den bruger ikke „Lommepenge“ og navnlig ingen Klatskillinger til
Drik. Danske Arbejdere vænner sig hurtigt af med Brændevin og
finder, at det amerikanske 01 er mere velsmagende end det danske.
Overhovedet lærer Arbejderne Sparsommelighed i Nordamerika, og
da Fodemidlernes Pris er lavere i Forhold til Arbejdslonnen end i
noget andet Land, bliver Resultatet storre Velstand. Kunsten er
blot den at holde Arbejde. Der betales hoj Lon uden Hensyn til,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
