Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Unge og Gamle, Mænd og Kvinder, op paa Skansen. Rygtet er
kommet fra Kommandobroen, hvor Kaptajnen staar saa stiv, som
han nu har staaet i disse femten Dage. Der hænger Istapper i hans
Skæg, Isstjerner i hans Haar, Rimfrost i hans 0jenbryn og lange
Striber Snefnug i hans Kappe. Han staar deroppe, ubevægelig som
en Snemand, med 0jnene fæstede paa det fjærne Punkt.
Og mod dette Punkt stirrer Hundreder af 0jne, indtil der pludse-
lig hores en Mumlen langs med Rælingen: Dér! Dér! Det er et
Lysglimt, ganske svagt, omtrent som Gloden af en Tændstik. Det
forsvinder og viser sig, det bliver storre, det blinker og det vinker,
og en sælsom Fortryllelse staar der ud af disse matte Lysstraaler,
der er Hjemmets forste Julehilsen til de Rejsende.
Og mens Skibet mojsommeligt stonnende arbejder sig videre
fremad, tændes Julelysene i Oldingens Sjæl, i Faderens, i Moderens
og i Barnets. Det tændes i den Glades Sind og i det bristende
Hjerte, og det tændes her paa dette Sted, hvor danske Amerikanere
genhilser deres Moder, Danmark, og foler hvilken forunderlig Magt
denne Moder udover over sine Born.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
