Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og alsidige Folkekarakter, som maa komme ud af denne
Race-blanding.
Denne Opgaaen i det amerikanske Samfund og tilsvarende
Ud-visken af de hjemlige nationale Træk gaar naturligvis hurtigere for
sig, naar det norske Element, saaledes som i dette Tilfælde, ikke
i nogen synderlig Grad forynges ved fornyet Indvandring; den kan
paa den anden Side forhales, naar der vedblivende bliver bragt
nyt norsk Blod ind i Kolonien, naar Ætlinger af de forste
Koloni-ster indgaar Ægteskab med Nykommere, og saaledes andet
og’for-ste Led forenes; men den er i ethvert Fald uundgaaelig.
Det er derfor et temmelig orkeslost Sporgsmaal, om den er af
det Gode eller af det Onde; Sporgsmaalet er alene, bor denne
Proces paaskyndes eller ikke? Der er ikke Tvivl om, at for den,
der vil komme frem og gjore Karriere i det amerikanske Samfund
er det bedste han kan gjore, at blive amerikaniseret saa hurtig som
mulig. Paa den anden Side er det et Sporgsmaal, om ikke de
na-tionale Ejendommeligheder, den nationale Side ved ens Karakter
er en saa nodvendig og betydningsfuld Del af Personligheden, at
den ikke kan erstattes ved en i en ældre Alder tilegnet fremmed
Nationalitetsejendommelighed. Hvad man vinder paa den ene Side,
taber man paa den anden, og om man skal sætte Tabet eller
Vin-dingen hojst beror paa Livsopfatningen i det hele.
Sit ydre Udtryk faar Amerikaniseringen i Optræden, Sprog og
ofte i Forandring af Navn. — Man glemmer tilsyneladende at tale
og skrive Norsk; selv om man skriver til en Mand, som man ved
er Nordmand, skriver man dog paa engelsk, og skal man tale
norsk, saa gjor man allehaande frivillige eller uvilkaarlige
Foran-dringer i sin Udtale af Norsken, saa at det bliver klart for enhver,
at man ikke længer kan tale sit Modersmaal rent. At mange
imid-lertid ikke har lært sig til at tale det engelske Sprog ordentlig, kan
kaste over Vedkommende et vist Latterlighedens Skjær, som de
imidlertid selv ojensynlig ikke har den fjerneste Forestilling om.
Alle som har set den hjemvendende Amerikaner, ved at den
„inc1ependenceu i Optræden, som karakteriserer den indfodte Ame-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
