Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ste begge meget omkring og stiftede Menigheder paa forskjellige
Steder, og i disse Mænds Virksomhed maa man soge Begyndelsen
til to Kirkedannelser, Hauges Synode og den norsk-lutherske
Sy-node.
Elling Eielsen og hans Venner stiftede i 1846 paa Jeíferson
Prai-rie, Wis., et Samfund, som de gav Navn af „Den
evangelisk-lu-therske Kirke i Amerika“, hvilket Navn i 1865 forandredes til
„Hauges norsk evangelisk-lutherske Synode i Amerika“.
Hauges Synode indbefatter nu omtrent 200 Menigheder med
omkring 70 Lærere og Præster; den har omtrent 30,000
Medlem-mer og den har Ejendom, Kirker o. s. v, til et Belob af
om-trent 500,000 Dollars. Karakteristisk for Synodens Virksomhed er
fremdeles dens Interesse for Lægmandsvirksomheden,
Bonnemo-der paa Hverdage og stor Simpelhed i Gudtjenestens ydre Former,
samt en kraftig Optræden mod alle Slags Svagheder og Laster.
Til Dietrichson sluttede sig en Dansk, G. L. Clausen, som havde
studeret Tbeologi i Danmark og blev ordineret til Præst af en
tysk-luthersk Præst i Milwaukee i 1843. Han begyndte sin
Virk-somhed i 1843. Efter Dietrichson kom H. A. Stub og A. C. Preus
fra Norge.
I 1849 sogte man at faa istand en Sammenslutning af de
nor-ske og danske Menigheder, og der blev i 1851 virkelig, paa et
Kirkemode i Rock Prairie, dannet et Samfund. Imidlertid viste det
sig, at den paa dette Kirkemode vedtagne Grundlov indeholdt
Grundt-vigianske Lærdonnne, idet dens 2den Paragraf sagde: „at Kirkens
Lære er den, som er aabenbaret i Guds hellige Ord i vor
Daabrs-pagt, samt i det gamle og ny Testamentes kanoniske Skrifter".
Da der ingen Forandring kunde foretages i den engang vedtagne
Grundlov, besluttede man det næste Aar, at det ifjor stiftede
Sam-fund skulde oploses, og man dannede et nyt Samfund i hvis
Grundlov Ordene: „i vor Daabspagt samt“ blev strogne. Den
fore-lobige Forfatning blev endelig vedtaget paa et Ivirkemode i
Fe-bruar 1853, og fra det Aar daterer sig den norske Synode i
Ame-rika. Da Synoden stiftedes, var der 38 Menigheder, som sluttede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
