Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ingen ting er lettere end at kritisere Dickens,
og mange er de som har øvet sin kritik paa
ham, baade mens han levet og endnu mere
efter hans død. Gaar man ind i Dickens’ land
med en opgjort æstetik, med faste moderne
meninger om hvad en roman skal være, — saa
behøver man ikke at være meget gløgg for i
hvert øieblik at gripe ham i de groveste
bommerter.
Den moderne æstetik — dermed mener jeg
den æstetik som gjorde sit indtog hos os i
otti-aarene og som endnu i væsentlige ting gjælder
for de fleste læsere og kritikere den dag idag,
— kom fra Frankrige. Den hadde sine dypeste
røtter indi det 18. aarhundrede, men som dens
far regner man i regelen først Balzac. Hos
ham er den dog endnu blandet op med mange
romantiske elementer fra de tidligere slegtled.
Renest finder man den anvendt hos brødrene
Goncourt, Alphonse Daudet, Emile Zola, Guy
de Maupassant og en mængde følgesvende i og
utenfor Frankrige, hvis navne nu alt er glemte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
