Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
child of my fancy, and that no one can love
them as dearly as I love them; but, like many
fond parents I have in my heart of hearts a
favourite child, and his name is David
Cop-perfield.»
En slik fortale vilde en naturalist aldrig
ha skrevet, noget saa sentimentalt, gammeldags
og uvidenskabelig. Hvert ord er en synd mot
den naturalistiske æstetik, ikke gaar det an at
kalde en romans skikkelser for sine fantasibarn,
heller ikke at si at man elsker dem, endsi at man
har yndlinger iblandt dem. Det vilde være
omtrent som om en zoolog vilde si at han elsket
alle sine krebsdyr, men hadde en speciel
forkjærlighet for krabber.
Men Dickens, han ikke bare sier det i en
fortale, men han viser det ogsaa i gjerningen,
d. v. s. i sine bøker, hvor han ingenlunde skjuler
sig. Han er overalt og synlig tilstede, han
tiljubler sine personer naar de handler til hans
tilfredshet, opmuntrer dem naar han er ræd de
skal svigte, hjælper dem naar de ikke kan greie
det alene, straffer dem naar de fortjener det,
gir dem gode raad og hjælper dem næsten altid
i havn, ofte ogsaa naar al sandsynlighet skulde
synes at tale imot det. Han elsker sine
fantasibarn slik at han ikke kan taale at det gaar dem
Ide, og han forsøker ikke paa nogen maate at
dølge sin kjærlighet til dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
