Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
snakker — ustanselig, — om synd og død og
helvede og de fattiges ubegripelige
utaknemlig-het o. s. v.
Ingen hører paa hende, ikke et muk fra
nogen, saalænge duren gaar, — undtagen at
hvergang prædikeren hæver sig til det høieste
av sin veltalenhet, saa kniper den unge mand
i bikjen og faar den til at utbryte i et infamt
og langvarig bjef. Da kan der gaa et træt smil
over de likegyldige ansigter. «Naa, er De ikke
snart færdig?» sier teglbrænderen, «— hvad
jeg har gjort i den sidste tid ? I de tre sidste
døgn har jeg vært spunse fuld. Det blaa øie
paa kjærringen ? Det er det mig som har slaat
hende. Om vi var i kirke paa søndag? Nei, vi
var ikke det; der er ingen som venter os. Den
vesle boken Dere gav os forrige gang? Nei, vi
har ikke læst den; vi kan idethele ikke læse
her i huset.»
De to unge piker befandt sig yderst ilde
under denne lange scene, de følte sig som
paatrængende, som var gaat ind i et hus hvor
ingen hadde bedt dem og hvor de ingenting hadde
at gjøre. Og de var pinlig berørt av mrs.
Pardiggles religiøse fraser og koldsindede
moralske utlægninger. De nærmet sig kaminen og
konen som sat og stelte med det nylig fødte
barn. Det var en elendig liten skapning, som
laa og pustet, med hurtige, kortere og kortere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
