Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
sniff, hans hykkelske væsen, er indigneret over
hans mishandling og utnyttelse av Tom og har
ikke natur til at skjule sine følelser eller lempe
paa sine uttryk; han haaner Pecksniffs
forloren-het og finder de sterkeste uttryk for sin harme
over hans forhold til Tom. Men det kan den
troskyldige Tom ikke taale, han blir oprigtig
bedrøvet over at hans nye ven er saa blind
likeoverfor hans ædle velgjørers store
egenskaper, og da det ikke lykkes ham at overbevise
den anden, ber han ham pent, ja kræver
tilslut av ham at han aldrig maa tale til ham
om Pecksniff.
Og saaledes gaar aarene, indtil en god dag
Pecksniff i den grad blotter sig at selv ikke
Tom kan finde et fikenblad til at skjule hans
nøkenhet med. Og da skjællene endelig falder
fra hans øine, da retter hans moralske væsen
sig op i hele sin styrke og han ryster i den
dypeste harme støvet av sine føtter og forlater
øieblikkelig det hus hvor han hadde
gjennem-gaat saa mange ydmygelser.
Hans fromme og ydmyge retsind og hans
bramfri dygtighet blev da tilslut set og
anerkjendt av skikkelige mennesker, som vernet
ham mot verdens ondskap og satte ham paa
den plads han fortjente.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
