Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
falder os aldrig ind at menneskene interesserer
os mindre fordi de er anderledes klædt end vi,
eller fordi de har andre drikkevaner, reiser i
diligense og tar ind i hyggelige kroer som ikke
længere existerer.
Den sidste av Dickens’ bøker er over 50 aar
gammel og den første er ikke saa langt fra 100;
men allikevel virker de like friske og levende,
tiden har ikke bitt paa dem. Og dog er alle
hans romaner tendensromaner.
Hvorav kommer det at han ikke falmer,
men stedse er «re-readable?»
Ja, først og fremst kommer det vei av hans
levendegjørende, hans skapende geni, som ikke
kan defineres, men dernæst kommer det vei
ogsaa av det vi kan kalde hans teknik, selv
om den neppe nogensinde er bevisst eller
tilsigtet.
Dickens indiater sig f. ex. aldrig slik som
Kielland i «Gift» eller allerede i «Garman &
Worse», paa at forvandle sine personers
sammenkomster til politiske eller religiøse
diskussionsklubber, eller som Bjørnson i sine store
romaner, paa at avbryte fortællingens strøm
ved pædagogiske avhandlinger eller religiøse
traktater. For ham forvandler tidens spørsmaal
sig altid til menneskeskjæbner; han snakker
ikke pædagogik, men gaar ind i skolerne og
fortæller os hvorledes der ser ut, hvad eleverne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
