Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
Harriet Martineau, han ønsket vei at være
behagelig, for Harriet Martineau hadde skrevet en
diger bok om Amerika, som efter hans erindring
var en eneste lovprisning. Han gjorde ikke
lykke, Harriet Martineau var ikke noget
populært emne, hun hadde nok rost Amerika paa
mange maater, men hun hadde ogsaa hist og
her kommet med indvendinger, øvet kritik, ikke
ofte og ikke i væsentlige punkter, men allikevel
kritik over Amerika — og det av en elendig
europæer. — Nei, det gik ikke.
Dickens hørte og smilte og beriket sin erfaring.
I længden blev jo heller ikke festingen til
at holde ut. Hver evige dag som kom, blev
han slæpt omkring til private eller især til
offentlige fester, — til breakfast, — fra breakfasten
til dinner — og saa til supper — og efter
supperen til et bal eller en eller anden forestilling,
og mellem maaltiderne blev han dradd omkring,
til skoler og blindeinstituter og fattighuser og
hospitaler og fængsler — og fanden og hans
oldemor. Og naar han endelig hadde kastet
sig paa sengen, uttømt og henrykt for at faa
sig et par timers hvile til han atter skulde ut,
— saa hadde der utenfor en dør samlet sig en
skare sangere som hyldet ham med en
høi-røstet serenade. Det var ikke til at holde ut.
Men éngang fik han et saa voldsomt
latteranfald at han maatte putte hodet under dynen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
