Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
♦
Det nyttet jo ikke noget; det forslag som
altid laa i kongressen, blev begravet i den komité
som altid hadde begravet det. Der skulde endnu
gaa næsten 50 aar, før Amerika fik en
retfærdigere lov om copyright. Da hadde Dickens
ligget 20 aar i sin grav.
Denne oplevelse bidrog naturligvis ikke til
at gjøre ham venligere stemt mod Amerika, og
hvad han senere saa, øket hans uvilje.
Kongressens forhandlinger, politikernes knep, den raa
og brautende veltalenhet paa folkemøterne,
avisernes sjofle polemik, den ryggesløse reklame
hvormed de lokket uskyldige fremmede til at kjøpe
land i febersyke distrikter, hvor de visste at de
ulykkelige kjøpere vilde dø som fluer, det evige
skryt, — de utidige manerer, høirøstetheten og
den uophørlige tobakstygning og den
hensynsløse spytting, som man altid maatte være paa
vagt mot, — alt bidrog til efterhaanden at fylde
ham med motbydelighet mot frihetens forjættede
land.
Allerværst blev det, da han kom til Syden
og med sine egne øine saa negerslaveriet, slik
sqm det artet sig i den grumme virkelighet.
Han stanset foran et opslag hvor han læste:
Overtrædelse av denne forskrift straffes, — paa
amerikanere med bøte paa 5 dollar, — paa negre
med 15 stokkeslag.» Og han oprørtes til bunden
av sit hjerte. Men ogsaa her var amerikanerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
