Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
Dette er naturligvis Dickens ikke alene om,
der er overalt i verdenslitteraturen forfattere
som har havt sit øie aapent for livsstillingens
indflydelse paa menneskene. Det ligger nær at
tænke paa Zola, i hvis bøker dette spiller en
overvældende rolle. Men der er likevel stor
forskjel paa Zola og Dickens. Zola isolerer
samfundsklasserne, gjør dem til gjenstand for
specialstudier og behandler ofte bare en klasse
i hver bok; i Au bonheur des dames er det
butiksfolk og de store entreprenører; i Ventre
de Paris leverandører av alslags levnetsmidler,
i Nana de prostituerede og den verden av
døgnfluer som sværmer omkring demimonden,
i L’Oeuvre kunstnerne, i Docteur Pascal
viden-skapsmanden o. s. v.
Hos Dickens derimot vrimler alle klasser
om hinanden, — ganske som i den virkelige
verden; og det stiller naturligvis ganske andre
fordringer til fantasianstrengelse.
Men trods det vældige arbeide i sin
produktion, som man skulde tro var nok og mere end
nok for et enkelt menneske, saa var det dog
langtfra at hans virkelyst dermed var uttømt.
Der var ingen han lignet mindre end Ibsen ;
han laaste sig aldrig inde paa sit digterverksted,
og han var aldrig ræd for det kostspielige ved
at holde venner.
Han er altid optat av noget, kjender ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
