Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
abnorme eller overnormale sensibilitet, — den
lidenskap hvormed hans heftige hjerte reagerte
mot al uretfærdighet, — saa blir det ikke saa
let at forstaa at han ikke blev utslitt længe før
tiden; ja, saa svært gammel blev han jo ikke,
— knapt 60 aar, men naar hensyn tages til
hans svake legeme og skralle helbred, saa er
det likevel litt av et under at han holdt det
gaaende saalænge.
Hemmeligheten ved denne overmenneskelige
utholdenhet, tror jeg ligger i hans smil, — hans
smil og hans latter.
Naar han under serenaden paa hotellet i
Amerika kom til at tænke paa sine støvler
utenfor døren og derved fik et latteranfald saa
voldsomt at han maatte putte sig ind under
dynen for ikke at krænke de snille sangere, —
saa tror jeg at dette latteranfald skaffet ham
rikelig erstatning for den vederkvægende søvn
de frygtelige sangere berøvet ham.
Macaulay kaldte Dickens «sullen», Taine
kalder ham i sin litteraturhistorie trist. Men
Dickens er hverken grætten eller trist. Det er
Macaulay som er grætten, fordi Dickens ikke i
et og alt synes at ha de samme politiske
meninger som han; det er Taine som er trist,
fordi han har læst altfor meget, er uten
forstaaelse av det umiddelbare og er blit en
intellektuel pessimist. — Taine har skrevet en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
