Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
lighet var bråt; og ikke fandtes der i
naboskapet en gut at omgaaes, — og usselt, uslere
og uslere, blev livet hjemme. Dickens talte
ofte til Forster om dette, — hans længsel
tilbake til Chatham var overvældende. «Naar jeg
sat paa mit lille takkammer i Bayham-Street og
tænkte paa hvad jeg hadde mistet ved at miste
Chatham, hvad vilde jeg ikke ha git, hvis jeg
hadde hat noget at gi, for at bli sendt tilbake
til en hvilkensomhelst anden skole, for at faa
lært noget, hvor det saa var.»
Det gik nedover med økonomien, og faren
tok sig mindre og mindre av barnene. «Med
sit lette sind og i de trange forhold han nu
levet under, syntes han paa denne tid
fuldstændig at ha mistet enhver tanke paa at opdrage
mig, han skubbet fra sig enhver forestilling om
at jeg i saa henseende hadde nogetsomhelst krav
til ham. Og saa gik det nedover med mig, —
jeg pudset støvler og blev brukt til alslags
arbeide i den lille husholdning, passet paa mine
yngre søstre og brødre og gik de ærender som
var nødvendige.» Ingen kamerater, ingen skole,
ingen høitidelig eksamen, ingen deklamation eller
applaus eller noget av alt det som fyldte hans
erindring med stolthet og glæde. Han følte det
som et støt i sit hjerte, da Fanny paa denne
tid fik plads paa det Kgl. musikakademi, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
