Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
saa langt, men den snille Bob vilde ikke høre
paa noget slikt. Tilslut fandt Dickens paa at
stanse ved et hus, — her bodde han, og saa
skiltes de.
Charles’ stolthet var stadig utsat for slike,
større eller mindre, støt. Han var saa liten at
det ofte hændte ham, naar han kom ind paa
en kafé og forlangte et glas øl til at svælge
maten med, at opvarterne hadde sine
betænke-ligheter ved at servere øl til en slik pøik. Av
og til sa de bent ut nei.
«Jeg husker en aften det var frygtelig varmt,»
fortæller David Copperfield, og det berettes
omtrent ordlydende likedan i selvbiografien. «Jeg
gik ind i et vertshus og sa til verten: «Hvad
koster et glas av Deres bedste, — Deres
allerbedste øl?» Det var en særskilt anledning; jeg
husker ikke hvad det var. Kanske har det
været min fødselsdag.
«To og en halv pence,» sier verten, «er prisen
paa egte hjemmebrygget kraftøl.»
«Saa trak jeg pengene frem og sa: «Vil De
saa tappe mig et glas egte hjemmebrygget kraftøl,
men med ordentlig top paa.»
Verten bare saa paa mig tversover disken,
saa paa mig fra hode til fot med et underlig
smil, og istedetfor at tappe øllet sa han noget
til sin kone bak skillevæggen. Hun kom frem
med et arbeide i haanden og hjalp ham med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
