Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
som altid; faren var kommet ut av fængslet nu,
men det gjorde ingen forandring i hans kaar.
Han blev flinkere og flinkere til at binde for
sværtepotterne, og der kunde staa flokkevis
av folk utenfor vinduerne for at beundre de
hurtige fingre paa ham og Bob Fagin. Det
gjorde ikke hans arbeide mindre ydmygende.
— Han hadde de samme lange vandringer
omkring i gåterne som før, like ensom og like
henvist til sig selv; aldrig hørte han et ord om at
det skulde være slut, eller at noget var
anderledes end det burde være.
Indtil endelig lysningen kom, pludselig,
uventet, overraskende. Hans far og James Lamert
var blit usams om noget, — det var nok om
Charles, nogen ordentlig besked om hvad det
gjaldt, vet ikke Dickens at gi. Men en morgen
han kom til fabrikken, mottok principalen ham
med den besked at han var yderst fornærmet
paa hans far, og at det var umulig at beholde
ham længere i forretningen.
«Min mor satte sig i bevægelse for at
bi-lægge striden. Hun gik til Lamert. Og hun
bragte hjem med sig en anmodning til mig om
at vende tilbake den næste morgen, samt en
ypperlig attest for mit arbeide, som jeg er
ganske sikker paa jeg fortjente. Min far sa jeg
skulde ikke gaa tilbake igjen der mere, og at
jeg skulde gaa paa skole. Jeg skriver uten nag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
