Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139
tiltalte ham med Mr., og han spiste i salonen
og fik stek og sky og vin. Selv sa han, at hvis
han ikke fik rundstykker og kaffe til frokost, saa
vilde han skrive hjem til sine forældre og be
om at bli tat hjem igjen. — Han blev ikke sat
i nogen klasse, men lærte alene saa litet som
han hadde lyst til — og han hadde lyst til
svært litet, — og vi trodde at dette var fordi
han var altfor rik til at bli sendt bort.»
Vi kommer uvilkaarlig at tænke paa Toots
i Salem House, som ogsaa var dum og rik, og
som læreren holdt paa i det længste.
Mr. Jones hadde forresten, likesom Squeers
og Creakle, ogsaa andre midler til at smøre
sig. Dickens fortæller i sin skisse om en
stakkars skibbrudden mand som han kalder Phil
(cfr. Bleak-House), og som var som et slags
tjenestemand ved Wellington House. Han kunde
gjøre hvad man bad ham om, og guttene hadde
høie tanker om hans mekaniske geni. Blandt
mange andre ting var han ogsaa glasmester, og
det var ham som satte ind alle knuste ruter;
og det var ikke saa faa; hver rute kostet
bestyreren, alt i alt, 9 d.. men naar regningen kom
til forældrene, lød den altid paa 3 sh. 6 d. —
Ved flittig anvendelse av slike og lignende
midler kan man nok forstaa at Mr. Jones og
hans kolleger kunde drive sine elendige
anstalter op til noksaa indbringende forretninger. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
