Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
I denne underordnede stilling og uten
nogensomhelst juridisk fordannelse kunde Dickens
naturligvis ikke erhverve sig nogen dypere
indsigt i lovkyndighet. — Det gik ham omtrent
som paa skolen, hvor han lærte litet latin, men
gjennemskuet lærerne og skolelivet; paa
sakførerkontoret kom han litet ind i lovene, men
saa tversigjennem lovens utøvelse, dens tjenere
og utnyttere, prokuratorknepene, hele den
sam-fundsfordærvelige humbug som blev opretholdt
gjennem en forældet retspraksis, der gjorde det
mulig for en hær av samfundsparasiter at leve
høit paa hjælpeløse borgeres bekostning. —
Da John Dickens kom til en av sine venner
for at anbefale Charles til et eller andet, spurte
vennen ham: «Undskyld Mr. Dickens, — sig
mig hvor har Deres søn faat sin opdragelse?»
«Hm, ja — ja, Sir, ha—ha, — han maa nok
nærmest sies at ha opdraget sig selv.»
Svaret er delvis rammende, — det var
ingenlunde let for John Dickens at svare paa
vennens spørsmaal; men man kan vei heller
ikke si at gutten endnu med bevissthet hadde
tat sig av sin selvopdragelse. Naar han tok
plads paa sakførerens kontor, saa var det, fordi
faren fik det ordnet slik, og fordi han maatte
ta hvad han kunde faa for at tjene de faa, men
høist nødvendige skillinger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
